Aysén (Región Aysén)
Aisén er præget af, at flere istider har skabt en lang række søer, fjorde og kanaler. I regionen finder man iskapper som Nordlige Patagonske Iskappe og Sydlige Patagonske Iskappe, som er de største i verden efter dem, man kan finde på Grønland og Antarktis. Laguna San Rafael Nationalpark, som man kun kan komme til med båd eller fly, er et populært turistmål. Til regionen hører også Chonos-øerne, der mest er skovklædt og ubeboet.