Kort (geografi) - Birkenes

Birkenes
Birkenes er en kommune i Agder fylke i Norge. Birkenes kommune har eksisteret siden 1967 da kommunerne Birkenes, Herefoss og Vegusdal blev slået sammen.

Kommunen grænser til Kristiansand og Vennesla i det tidligere Vest-Agder og Iveland, Evje og Hornnes, Froland, Grimstad og Lillesand i det tidligere Aust-Agder. Sørlandsbanen går gennem kommunen over en strækning på på 40 kilometer, blandt andet forbi Herefoss station.

Birkeland er kommunecenter og ca. halvdelen af kommunens indbyggere bor her. Birkeland ligger ved rigsvej 41, 30 km fra Kristiansand og 13 km fra Lillesand.

Jord- og skovbrug er vigtige næringsveje, men kommunen har også en del industri med omkring 400 arbejdspladser. Den største virksomhed er Owens Corning med cirka 180 ansatte. Andre større virksomheder er Uldal Vinduer og Dører, Foss Bad, Scanflex, KOAB Industrier, Birkeland Trykkeri, m.fl.

* Otto Furholt, folkemusiker og violinbygger († 2005 i Holsted, Danmark)

* Gunhild Tømmerås (1970-), folkemusiker, kveder, hardangerfelespiller, vinner av kongepokal i folkemusikk

 
Kort (geografi) - Birkenes
Land - Norge
Norges flag
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen. Norge har et areal på 385.207 km² og et indbyggertal på 5,455.582 (30. juni 2022). Det er det næsttyndest befolkede land i Europa. Den længste grænse går mod øst til Sverige, mod nord til Finland og Rusland. Med den næstlængste kystlinje i verden, afgrænses resten af landet havet: Barentshavet mod nord, Norskehavet mod vest, Nordsøen mod sydvest og Skagerrak mod syd. Landets hovedstad er Oslo. Norge gør krav på territorierne Dronning Maud Land og Peter I's Ø i og ved Antarktis, men disse krav er ikke alment anerkendt.

Det første norske aftryk på verdenshistorien kom i vikingetiden, hvor mænd fra Norge og det øvrige Norden drog ud i en stor del af Europa samt mod nord og vest. Vikingerne var både handelsmænd og røvere, der blandt andet nåede Grønland og Nordamerika. Vikingetiden blev efterhånden afløst af kristendommen, og den norske indflydelse i omverdenen, der nåede sit største omfang i midten af 1200-tallet, svandt efterhånden ind. Norge blev en del af en union med Danmark, hvor magten lå gennem mere end fire århundreder, inden landet i 1814 fik sin egen grundlov. Det blev i første omgang ikke til selvstændighed, idet Sverige invaderede landet, men svenskerne gav Norge et udstrakt selvstyre. Nationalfølelsen blev i løbet af det 19. århundrede en stadig vigtigere faktor i Norge, der først blev selvstændigt i 1905.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
NOK Norske kroner (Norwegian krone) kr 2
ISO Sprog
FI Finsk (Finnish language)
SE Nordsamisk (Northern Sami)
NO Norsk (Norwegian language)
NN Nynorsk (Nynorsk)
Kvarter (by) - Land  
  •  Finland 
  •  Rusland 
  •  Sverige 
Subnational enhed
By, Landsby,...