Kort (geografi) - Blekinge (Blekinge County)

Blekinge (gammelt dansk: Bleging eller Bleking ) er et svensk landskab, der grænser op mod Skåne og Småland med en lang kystlinje mod Østersøen. Navnet kommer måske fra ordet "bleke", som på dialekt betyder roligt vand. Blekinge er det mindste af de svenske landskaber på fastlandet, og udgøres af Blekinge län rent administrativt, dvs. landskabet og länet er geografisk identiske.

Blekinge var en del af de gamle danske Skånelandene (Skåne, Halland, Bornholm og Blekinge). Siden Roskildefreden i 1658 har Blekinge været under skiftende svenske konger. De gamle danske byer i Blekinge er Sölvesborg, Ronneby (Rønneby) og Christian 4.s fæstningsby Kristianopel (Christianopel) og tidligere havde Avskær, Elleholm og Lyckeby også stadsprivilegier.

Den største by er Karlskrona.

Fra det smålandske højland med en højde af 130-170 meter over havet falder landskabet mod såvel syd som øst ned mod havet.

Den nordlige del, "skovbygden", er hård og mager med mange bjerge og kær, og skovene består overvejende af nåletræ. Herefter følger den frodigere "mellembygd" med mange små søer og vandhuller. Mod syd ligger den endnu frodigere "strandbygden", hvor løvtræer og bøgeskove dominerer. Det er i særdeleshed dalgangene i de sidstnævnte bygder, som har givet landskabet et ry som "leende natur" og idyllisk skønhed.

Vandløbenes overvejende retning er nord-syd. Blandt de vigtigste er, fra vest mod øst, Mörrumsån, Bräkneån, Ronnebyån, Nättrabyån og Lyckebyån. Det særdeles kuperede landskab mellem vandløbene er næsten overalt gennembrudte af tværdale. Dog er såvel det østlige kystland som den sydvestlige del, Listerlandet, at regne til sletteland. De højeste bakketoppe findes syd for midten af grænsen mod Skåne og når en højde af omkring 180 meter over havet.

Den sydlige kyst er stærkt gennemskåret og omgivet af en bred skærgård, i særdeleshed ved den østlige del, ud for hvilken findes flere større øer som Hasslö, Aspö, Tjurkö, Sturkö (den største, omkring 16 km2) og Senoren.