Kort (geografi) - Santa Cruz (departement) (Departamento de Santa Cruz)

Santa Cruz (Departamento de Santa Cruz)
Santa Cruz er med et areal på 370.621 km² det største departement i Bolivia. Ved folketællingen i 2012 havde departementet en befolkning på 2.655.084 indbyggere. Hovedstaden er Santa Cruz de la Sierra. Departementet er et af de rigeste i Bolivia og er rigt på naturgasreserver.

Departementet har i flere år været i konflikt med centralregeringen i La Paz om fordelingen af ressourcer. Efter en folkeafsteming i 2008 om uafhængighed opnåede departementet med Bolivias forfatning fra 2009 en form for autonomi i forhold til centralregeringen. Den tildelte autonomi har dog ikke bilagt uenighederne mellem departementet og centralregeringen.

I henhold til Bolivias nuværende forfatning er den højeste myndighed i departementet guvernøren. Tidligere var departementet ledet af en præfekt, der indtil 2005 blev udpeget af Bolivias præsident. I 2005 blev præfekten første gang valgt af befolkningen for en periode på fem år, og i 2010 var landets nye forfatning trådt i kraft, hvorved departementet ledes af en guvernør valgt ved direkte valg for en periode på fem år. Som guvernør blev i 2010 valgt Rubén Costas, der har været stærkt kritisk over for Bolivias centralregering og daværende præsident Evo Morales.

Santa Cruz har endvidere en Departemental Forsamling (Asamblea Departamental), der afløste det tidligere Departementale Råd (Consejo Departamental). Forsamlingen har begrænset lovgivende myndighed inden for udvalgte områder.

 
Kort (geografi) - Santa Cruz (Departamento de Santa Cruz)
Land - Bolivia
Bolivias flag
Bolivia (guaraní: Mborivia; quechua: Buliwya; aymara: Wuliwya), officielt Den Flernationale Stat Bolivia (spansk: Estado Plurinacional de Bolivia), er en suveræn stat i det vestlige Sydamerika. Bolivia er en indlandsstat, der grænser op til Brasilien i nord og øst, Paraguay i sydøst, Argentina i syd, Chile i sydvest og Peru i nordvest. Hovedstaden er Sucre, mens La Paz er regeringsby og landets finansielle centrum. Bolivias største by og industrielle centrum er Santa Cruz de la Sierra, der ligger i den lavtliggende østbolivianske region Llanos Orientales.

Bolivia er en enhedsstat inddelt i ni departementer. Landets geografi varierer fra Andesbjergenes tinder i vest til Amazonområdets lavlande i øst. En tredjedel af Bolivias samlede areal udgøres af Andesbjergene. Med 1.098.581 km2 er Bolivia det femte største land i Sydamerika, det 27. største land i verden, og verdens syvende største indlandsstat. Bolivia og nabolandet Paraguay er de eneste indlandsstater i Amerika. Trods sin størrelse er Bolivia et økonomisk såvel som militært svagt land.
Kort (geografi) - BoliviaBolivia_Resource_Map.png
Bolivia_Resource_Map...
1024x1195
freemapviewer.org
Kort (geografi) - Boliviaimage.jpg
image.jpg
1408x1644
freemapviewer.org
Kort (geografi) - Bolivia1343px-Bolivia_location_map.svg.png
1343px-Bolivia_locat...
1343x1489
freemapviewer.org
Kort (geografi) - Boliviaimage.jpg
image.jpg
1408x1644
freemapviewer.org
Kort (geografi) - BoliviaBolivia_regions_map.png
Bolivia_regions_map....
1768x2000
freemapviewer.org
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
BOB Boliviano (Boliviano) Bs 2
ISO Sprog
AY Aymara (Aymara language)
QU Quechua (Quechua language)
ES Spansk (Spanish language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Argentina 
  •  Brasilien 
  •  Chile 
  •  Paraguay 
  •  Peru