Guyana (Co-operative Republic of Guyana)
 |
 |
| Guyanas flag | |
Regionen kendt som Las Guyanas består af et stort grundfjeldsskjold, der ligger nord for Amazonfloden og øst for Orinocofloden. Det er kendt som "de mange vandes land", og er geografisk præget af de store floder Essequibo, Berbice, og Demerara. Guyana var oprindeligt befolket af adskillige indfødte stammer, før det blev koloniseret af Nederlandene. Det nuværende Guyana kom under britisk overherredømme i slutningen af det 18. århundrede. Britisk Guyana havde en plantagebaseret økonomi indtil 1950'erne. Landet rev sig løs i 1966 og blev officielt en republik inden for Commonwealth of Nations i 1970. Den britiske arv afspejles i Guyanas politiske administration og sammensatte befolkning, der bl.a. består af indere, afrikanere og indfødte folkegrupper.
Guyana er det eneste land i Sydamerika, hvor engelsk er det officielle sprog. Størstedelen af befolkningen taler dog et kreolsk-guyanesisk sprog, der baserer sig på engelsk. Guyana er et af få caribiske lande, der ikke hører under Vestindien. CARICOM's hovedkvarter ligger i Guyanas hovedstad og største by, Georgetown. I 2008 var Guyana med til at stifte UNASUR.
* Uddybende artikel: Guyanas historie
Guyana blev en hollandsk koloni i 1600-tallet, men overgik til i britisk overhøjhed i 1815 og fik navnet Britisk Guyana. Da slaveriet blev forbudt, flyttede størstedelen af de tidligere slaver til byerne, og man blev nødt til at importere arbejdskraft til sukkerplantagerne fra Indien. Guyana blev selvstændig i 1966, og blev styret af socialistiske regeringer frem til 1992, hvor landets første demokratiske valg blev afholdt.
