Kort (geografi) - Hiddensee

Hiddensee
Hiddensee er en kommune og en bilfri ø der ligger i Østersøen vest for Rügen. Den hører under Landkreis Rügen i den tyske delstat Mecklenburg-Vorpommern. Øen har tidligere været både under dansk og svensk styre.

De ældste kendte henvisninger til øen stammer fra 1600-tallet, hvor repræsentanter for den svenske regering kortlægger øen og ejerskabsforholdene til jordområderne med henblik på inddrivning af skat. Øen levede af landbrug og fiskeri.

I anden halvdel af 1800-tallet begyndte øen at blive hjemsted for ferierejsende og i starten af 1900-tallet blev øen samlingssted for specielt intellektuelle og kunstnere som samledes her i stort tal.

Den danske stumfilmstjerne Asta Nielsen fik opført et meget markant hus, karakteristisk med sit runde tegltag, som stadigvæk findes på øen i dag. Hun besøgte øen i årene 1925-1933.

En anden markant skikkelse var den tyske forfatter Gerhart Hauptmann som kom på øen i en lang årrække som feriegæst, efterfølgende bosatte han sig på øen frem til sin død. Han er begravet på øens kirkegård og hans hus i byen Kloster er i dag åbent for offentligheden.

Øen består i dag primært af 3 byer, Kloster i nord, Vitte i midten og Neuendorf i syd. Det er muligt at tilrejse øen pr. skib, primært fra Schaprode på Rügen, alternativt fra Stralsund på det tyske fastland. Øen opretholder et forbud mod privatbilisme og antallet af biler er derfor stærkt begrænset.

 
Kort (geografi) - Hiddensee
Land - Tyskland
Tysklands flag
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa. Det har et samlet areal på 357.582 kvadratkilometer og landareal på 348.672 kvadratkilometer. Det meste af landet har et tempereret klima. Føderationen Tyskland er en parlamentarisk republik bestående af 16 delstater. Det er med omkr. 83,7 millioner indbyggere (31. marts 2022) EU’s folkerigeste land. Det gav en befolkningstæthed på 238 indbyggere per km2, 100 mere end i Danmark. Landets hovedstad samt største by er Berlin, mens dets største byområde er Ruhr-distriktet, der bl.a. består af Dortmund og Essen. Tysklands øvrige største byer er Hamborg, München, Köln, Frankfurt am Main, Stuttgart, Düsseldorf, Leipzig, Bremen, Dresden, Hannover og Nürnberg.

Siden antikken har det nordlige Tyskland været befolket af adskillige germanske folkeslag. Området blev kaldt Germanien allerede før år 100. Under folkevandringstiden spredte de germanske stammer sig også mod syd. Fra det 10. århundrede udgjorde de tyske områder en vigtig del af Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation. Nordtyskland blev i løbet af det 16. århundrede centrum for den protestantiske reformation. I 1815 blev Det Tyske Forbund dannet i kølvandet på det tysk-romerske riges kollaps. Martsrevolutionen (1848-49) førte til, at det såkaldte Frankfurterparlament indførte demokratiske rettigheder.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
EUR Euro (Euro) € 2
ISO Sprog
DE Tysk (German language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Belgien 
  •  Danmark 
  •  Frankrig 
  •  Holland 
  •  Luxembourg 
  •  Polen 
  •  Schweiz 
  •  Tjekkiet 
  •  Østrig