Kort (geografi) - Los Lagos (region) (Región de los Lagos)

Los Lagos (Región de los Lagos)
Los Lagos er en af Chiles regioner og har nummer X på den officielle liste. Regionen har et areal på 48.854,5 km² og grænser op til Los Ríos mod nord, mod syd til Aisén, mod øst til Argentina og mod vest til Stillehavet. Hovedbyen er havnebyen Puerto Montt, og andre vigtige byer er Osorno, Castro og Ancud.

Los Lagos er præget af tempereret regnskov og et tempereret klima ved kysten med hyppigt koldt regnvejr om vinteren, bortset fra det sydlige område med Chiloé-øen. Mod syd er klimaet præget af regnvejr det meste af året, og der er ikke egentlige tørre perioder.

I regionen finder man Chiles næststørste ø, Chiloé, og den næststørste sø, Llanquihue. Der findes en række fredede naturområder, herunder syv nationalparker, tre private naturreservater og to naturmonumenter.

Ved folketællingen i 2002 boede der i det område, der på det tidspunkt udgjorde Los Lagos, 1.073.135 mennesker. Siden er Valdivia blevet trukket ud og gjort til den selvstændige region Los Ríos, og i den resterende del boede der 716.739 mennesker, hvilket giver en befolkningstæthed på 14,8 pr. km².

 
Kort (geografi) - Los Lagos (Región de los Lagos)
Land - Chile
Valuta / Sprog  
ISO Sprog
ES Spansk (Spanish language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Argentina 
  •  Bolivia 
  •  Peru 
Subnational enhed
Land, State, Region,...