Kort (geografi) - Museumsinsel (Museum Island)

Museumsinsel (Museum Island)
Museumsinsel er Berlins ældste og mest kendte museumskompleks på den nordlige del af Spreeinsel i centrum. Her findes Pergamonmuseet, Altes Museum, Neues Museum, Alte Nationalgalerie og Bodemuseum.

Området syd for floden Spree var i middelalderen et sumpområde. Efter at der i det 17. årh. blev gravet afvandingskanaler, faldt vandstanden en smule, og der opstod en ø midt i floden. Her blev der anlagt en lysthave eller mindre parkanlæg, som gradvis blev et pakhusområde for handel og trafik på floden. Placeringen midt i floden gjorde øen meget synlig, men næppe nogen skønhedsåbenbaring, så i 1797 besluttede kong Frederik Vilhelm II af Preussen at realisere arkæolog og kunstprofessor Alois Hirts idé om at opføre et museum på øen med udstillinger af antik og nyere kunst. I 1810 gennemførte kong Frederik Vilhelm III en offentlig kunstsamling her, et ønske fra borgerskabet. Det blev hurtigt nødvendigt med nybygninger, og i 1822 præsenterede Karl Friedrich Schinkel planer, der medførte omfattende ændringer af den nordlige del af øen. Ud over museumsbyggeri indebar planen også opførelse af flere broer.

Senere er der løbende sket udbygning af øen, og i øjeblikket er der iværksat store restaurerings- og udbygningarbejder som led i en udbygningsplan, der strækker sig frem til 2015.

Museumsinsel er optaget på Unescos liste over verdens kulturarv.

* Museumsinsel Berlin – officiel website

 
Kort (geografi) - Museumsinsel (Museum Island)
Land - Tyskland
Tysklands flag
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa. Det har et samlet areal på 357.582 kvadratkilometer og landareal på 348.672 kvadratkilometer. Det meste af landet har et tempereret klima. Føderationen Tyskland er en parlamentarisk republik bestående af 16 delstater. Det er med omkr. 83,7 millioner indbyggere (31. marts 2022) EU’s folkerigeste land. Det gav en befolkningstæthed på 238 indbyggere per km2, 100 mere end i Danmark. Landets hovedstad samt største by er Berlin, mens dets største byområde er Ruhr-distriktet, der bl.a. består af Dortmund og Essen. Tysklands øvrige største byer er Hamborg, München, Köln, Frankfurt am Main, Stuttgart, Düsseldorf, Leipzig, Bremen, Dresden, Hannover og Nürnberg.

Siden antikken har det nordlige Tyskland været befolket af adskillige germanske folkeslag. Området blev kaldt Germanien allerede før år 100. Under folkevandringstiden spredte de germanske stammer sig også mod syd. Fra det 10. århundrede udgjorde de tyske områder en vigtig del af Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation. Nordtyskland blev i løbet af det 16. århundrede centrum for den protestantiske reformation. I 1815 blev Det Tyske Forbund dannet i kølvandet på det tysk-romerske riges kollaps. Martsrevolutionen (1848-49) førte til, at det såkaldte Frankfurterparlament indførte demokratiske rettigheder.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
EUR Euro (Euro) € 2
ISO Sprog
DE Tysk (German language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Belgien 
  •  Danmark 
  •  Frankrig 
  •  Holland 
  •  Luxembourg 
  •  Polen 
  •  Schweiz 
  •  Tjekkiet 
  •  Østrig