Perpignan
Som tidligere kontinental hovedstad for Kongeriget Mallorca danner Perpignan la catalane bro mellem den Iberiske halvø og Sydfrankrig. Indbyggerne i Perpignan hedder på fransk: Perpignanais/Perpignanaise og på catalansk: Perpinyanesos/Perpinyanencs.
Perpignan ligger midt på Roussillon-sletten. Byen er omgivet af Pyrenæerne mod syd, mod nordvest af regionen Corbières og mod øst af Middelhavet (13 km). Nabobyerne Pia og Cabestany er vokset helt sammen med Perpignan, mens Bompas, Saleilles, Canohès, Toulouges, Le Soler, Baho, Saint-Estève og Rivesaltes alle ligger tæt på bygrænsen. Nærmeste større byer er Narbonne mod nord (65 km), Montpellier mod nordøst (150 km), Barcelona mod syd (190 km) og Toulouse mod nordvest (200 km). Afstanden til Paris er 850 km.
Perpignan er nummer 29 på listen over Frankrigs største byer efter befolkningtal Det er den sydligste større franske by på fastlandet.
Byen er vokset meget gennem århundrederne og flere landsbyer er blevet integreret i byen. Nogle af de mest markante er Vernet, La Patte d'Oie og Saint-Gaudérique.
Floden Têt løber gennem Perpignan, ligesom dens biflod Basse går gennem centrum, før den løber ud i Têt. Byen ligger udsat for oversvømmelser. Særligt kraftige ramte byen i 1892 og 1986.
Kort (geografi) - Perpignan
Kort (geografi)
Land - Frankrig
Tricoloren |
Frankrig er en demokratisk republik med en præsident, der har visse magtbeføjelser. Landet har siden starten af EU været aktiv i det europæiske samarbejde, og er med sine næsten 67 millioner indbyggere (2014) EU's næststørste medlem. Landet er medlem af G8, NATO og er et af fem lande i verden med en fast plads i FN's sikkerhedsråd.
Valuta / Sprog
ISO | Valuta | Symbol | Betydende cifre |
---|---|---|---|
EUR | Euro (Euro) | € | 2 |