Kort (geografi) - Santorini Lufthavn (Santorini Airport)

Santorini Lufthavn (Santorini Airport)
Santorini Lufthavn er en international lufthavn på den græske ø Santorini. Den er beliggende på den østlige del af øen, umiddelbart nord for landsbyen Kamari, helt ud til havet. Santorini er en af få øer i Kykladerne, som har en hovedlufthavn.

Lufthavnen bruges primært til chartertrafik med europæiske turister.

Lufthavnen er siden 1972 blevet benyttet til både militær og civil lufttrafik, efter at det græske luftvåben gav tilladelse hertil.

Forpladsen til fly er oplyst men relativt lille, da kun seks passagerfly kan stå parkeret på samme tid. I 1989 blev der opført en lufthavnsterminal, som indeholder rejsebureauer, små restauranter, biludlejning, luftfartsselskabers kontorer samt en taxfree-butik.

Ud over den aktive start- og landingsbane 16L/34R, ligger der umiddelbart vest for, bane 16R/34L, som er lukket og kun bruges som rullevej.

Det græske selskab Aegean Airlines er eneste flyselskab med regelmæssig rutetrafik. Lufthavnen benyttes mest i sommerperioderne til charterfly, som flyver europæiske turister ind til øen.

 
Kort (geografi) - Santorini Lufthavn (Santorini Airport)
Land - Grækenland
Grækenlands flag
Grækenland (Ελλάδα, ), officielt Den Hellenske Republik (Ελληνική Δημοκρατία, ) er et land i den sydøstlige del af Europa på sydspidsen af Balkanhalvøen. Landet ligger strategisk på skillevejen mellem Europa, Asien og Afrika. Det deler landegrænser med Albanien mod nordvest, Nordmakedonien og Bulgarien mod nord og Tyrkiet mod nordøst. Mod øst ligger Det Ægæiske Hav, mod vest Det Ioniske Hav og mod syd Det Libyske Hav, alle dele af Middelhavet.

Athen er hovedstad og landets største by. Andre større byer er Thessaloniki, Patras og Iraklio. Landet er præget af bjerge og har en meget varieret geologi. Landet er sunket, så de kystnære arealer er delvist under vand. På grund af disse ændringer er øbuerne over Det Ægæiske Hav opstået. Hele området er strukturelt ustabilt, og jordskælv er meget almindelige. Grækenland har mere end 2.500 øer, heriblandt mange kendte feriedestinationer: Kreta, Korfu, Santorini, Rhodos og Kos. Landet har et typisk middelhavsklima med milde og regnfulde vintre og varme og tørre somre. Middelhavsområdet er stærkt påvirket af skovbrande. I sommeren 2007 resulterede ekstrem tørke og rekordhøje temperaturer i, at landet oplevede de værste skovbrande i 150 år.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
EUR Euro (Euro) € 2
ISO Sprog
EN Engelsk (English language)
FR Fransk (French language)
EL Græsk (Greek language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Tyrkiet 
  •  Albanien 
  •  Bulgarien 
  •  Nordmakedonien