Kort (geografi) - Vaduz

Vaduz
Vaduz (IPA: [] eller []) er hovedstad i fyrstendømmet Liechtenstein i Centraleuropa og residens for Liechtensteins fyrste. Vaduz er dog ikke Liechtensteins største by, idet nabobyen Schaan har flere indbyggere.

Byen, der har indbyggere, er beliggende ved Rhinen og er kendt for sine kunstmuseer og som finansielt centrum. Vaduz og dets opland er præget af generel velstand, idet landet er rigt og meget af rigdommen er centraliseret omkring hovedstaden. I 2006 var godt 8.500 beskæftiget i byen, hvis finanssektor udgør største enkeltstående branche.

Over halvdelen af byens befolkning stammer ikke fra Liechtenstein, men er blandet af indvandrere fra centraleuropæiske lande samt fra det sydøstlige Europa og Tyrkiet. Den dominerende religion er katolicismen, og byen er hovedsæde for Vaduz ærkebispedømme. Fortschrittliche Bürgerpartei har siden januar 2007 siddet på magten i byen i den 12 mand store kommunalforsamling. Fyrstesædet er beliggende i Vaduz med residensslottet Schloss Vaduz.

Med omkringliggende områder og fem eksklaver fungerer Vaduz også som en af de 11 kommuner i Liechtenstein, og idet Vaduz er kommunens eneste by skelnes sjældent mellem byen og kommunen.

Vaduz blev omtalt første gang i skriftlige kilder i 1150. Siden midten af 14. århundrede var slottet i Vaduz sæde for greven af Vaduz. I 1712 blev grevskabet købt af den østrigske Johann Adam von Liechtenstein fra fyrstefamilie Liechtenstein, og i 1719 blev grevskabet i Vaduz og Schellenberg lagt sammen til ét fyrstendømme under navnet Liechtenstein. I 1723 blev parlamentet lagt i Vaduz.

Slottet i Vaduz, som kan ses fra det meste byen, er i dag officiel residens for fyrsten. Slottets præcise opførelsesår kendes ikke, men det stammer fra omkring år 1300. Hovedtårnet og bygningerne på østsiden er de ældste og stammer fra det 12. århundrede. Kapellet ''Skt. Anna'' formodes at være bygget i senmiddelalderen. Under den Schwabiske Krig i 1499 brændte schweizerne slottet ned. Vestsiden af slottet er udbygget i første halvdel af 1600-tallet. Siden 1712 har slottet været i fyrstefamilien Liechtensteins besiddelse, men først i 1939 blev Vaduz hjemsted for fyrstefamilien.

I 1818 fik Liechtenstein en enevældig forfatning, hvor Fyrst Johann I Josef indførte en stænderlanddag, hvor gejstlige og kommunale ledere indkaldtes én gang årligt af fyrsten. Stænderforsamlingen fik til huse i Verweserhaus, hvor fyrstens administrative stedfortræder havde til huse. I parlamentarisk øjemed fik Vaduz først betydning fra 1862, hvor Liechtenstein fik sin første forfatning, og der indførtes et parlament (landdagen) med 15 indirekte valgte repræsentanter. Der opførtes en ny parlamentsbygning, hvor parlamentet havde til huse 1868-1905, hvorefter det flyttede ind i den nuværende regeringsbygning.

Omkring år 1900 talte Vaduz fortsat kun knap 1.000 indbyggere, og kun halvdelen levede i selve bykernens beboelsesområde; resten på gårde omkring byen. I 1901 byggedes broen over Rhinen fra Vaduz til den schweiziske by Sevelen, og samme år blev Vaduz forbundet med Buchs i Schweiz med den første telefonledning.

I det 20. århundrede oplevede Vaduz imidlertid en relativt stor befolkningsvækst. Tiden efter 1. verdenskrig førte til omvæltninger i samfundet. Liechtenstein var tæt forbundet med Østrig-Ungarn, men med dette riges kollaps opstod problemer med at skaffe fornødne råstoffer til fabrikkerne, hvilket også ramte Vaduz hårdt. I 1920 dannedes i Vaduz den første fagforening, og i 1921 fik Liechtenstein ny forfatning, der gjorde landet til konstitutionelt monarki, og parlamentet blev direkte valgt. Fyrsten boede på det tidspunkt i Østrig på familiens slot udenfor Wien. Slottet i Vaduz var ved århundredeskiftet stærkt forfaldent og gennemgik fra 1904 og 10 år frem en gennemgribende renovering. I en lang årrække derefter tjente slottet som museum for det nuværende Landesmuseum. Først i 1938 flyttede fyrsten sit faste sæde til slottet i Vaduz.

Med reformerne gennem den nye forfatning var Vaduz som sæde for landets regering et naturligt midtpunkt for begivenhederne. Her blev de første partier grundlagt i disse år. Den nye toldunion med Schweiz i 1923 skabte imidlertid ikke de fornødne arbejdspladser, og i et forsøg på at gå andre veje gav regeringen koncession til lotteri- og kasinovirksomhed i Vaduz. Ingen af delene var den store succes, men den medfølgende nye selskabslovgivning lagde grunden for et økonomisk opsving, særligt ved at finansielle virksomheder etablerede sig i Vaduz takket være en gunstig lovgivning. I perioden 1921 til 1930 voksede befolkningstallet med 60 % til 1.632 indbyggere. I 1932-33 blev det nuværende rådhus bygget, og den 21. maj 1932 viste Vaduz Kino den første film. Det nye rådhus gav anledning til, at byen fik sit først byvåben, der kom til verden efter skitser af Egon Rheinberg. Byvåbnet blev officielt givet til byen af fyrst Franz I den 31. juli 1932, men blev imidlertid fornyet i 1978 efter tegninger af Louis Jäger. 
Kort (geografi) - Vaduz
Kort (geografi)
OpenStreetMap - Kort (geografi) - Vaduz
OpenStreetMap
Liechtenstein_topogr...
2862x2189
upload.wikimedia.org
Vaduz_3D_version_1.j...
2133x1600
upload.wikimedia.org
Mudgee-Town-Map.jpg
1538x1912
www.mappery.com
karte-0-9025-en.gif
1529x1613
www.welt-atlas.de
karte_gemeinde_vaduz...
1181x1530
www.bilderfotos.com
karte-0-9003-en.gif
1266x1167
www.welt-atlas.de
Vaduz-Town-Map.png
1642x759
mappery.com
Vaduz-Town-Map.png
1642x759
www.mappery.com
Vaduz_map.jpg
1600x740
www.victor.com.ua
Vaduz_map.jpg
1600x740
victor.com.ua
Sorrento-Tourist-Map...
1670x640
www.mappery.com
Liechtenstein-Princi...
700x1095
mappery.com
Liechtenstein-Princi...
700x1095
www.mappery.com
DSC01719.jpg
1000x751
ourtour.co.uk
map.jpg
1023x682
i1049.photobucket.co...
vaduz-map.jpg
500x1209
www.planetware.com
map.jpg
620x545
www.iantravel.com
2850904.jpg
658x492
1.bp.blogspot.com
LiechtensteinMap.gif
679x445
www.adventurouskate....
citytrain-vaduz.jpg
381x680
images.gadmin.st.s3....
Land - Liechtenstein
Liechtensteins flag
Liechtenstein, officielt Fürstentum Liechtenstein, er et fyrstedømme beliggende i Alperne mellem Schweiz og Østrig. Det er en tysktalende mikronation. Liechtenstein er Europas eneste "dobbelt-indlandsstat" (en stat hvor man således skal krydse mindst to grænser for at komme til havet), og det eneste tysktalende land, der ikke har grænser direkte med Tyskland.

Fyrstendømmet er et konstitutionelt monarki, hvis overhoved er Fyrsten af Liechtenstein; fyrstens omfattende magt er ækvivalent til en præsident i et semipræsidentsystem. Landet deler grænse med Schweiz mod vest og syd, og med Østrig mod øst og nord. Det er det fjerdemindste land i Europa med et areal på lidt over 160 km2 og en befolkning på 38.749. Det er det mindste land, som kun grænser op til to andre lande. Sammen med Uzbekistan er det de eneste to dobbelte indlandsstater. Liechtenstein har 11 kommuner, hvoraf den største er Schaan. Hovedstaden er Vaduz, hvor også fyrsten har til huse.
Kort (geografi) - LiechtensteinSatellite_image_of_Liechtenstein_on_Landsat_7.jpg
Satellite_image_of_L...
638x1180
freemapviewer.org
Kort (geografi) - LiechtensteinLiechtenstein_topographic_map-fr.png
Liechtenstein_topogr...
1301x1697
freemapviewer.org
Kort (geografi) - LiechtensteinLiechtenstein-admin.png
Liechtenstein-admin....
941x1476
freemapviewer.org
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
CHF Schweiziske franc (Swiss franc) Fr 2
ISO Sprog
DE Tysk (German language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Schweiz 
  •  Østrig