Kort (geografi) - Ålesund

Ålesund
Ålesund er en kommune i Møre og Romsdal. En del af kommunen udgør byområdet/tettstedet Ålesund, og en del af kommunen Sula, udgør den anden del af byområdet. Ålesund kommune er omgivet af kommunerne Giske (i vest og nord), Haram (i nord), Skodje (i øst), Sykkylven (i sydøst over Storfjorden), og Sula (i syd). Sammen med Sula er Ålesund det 10. størst byområde i Norge med omkring 50.345 indbyggere.

Med kommunereformen i Norge blev Sandøy, Skodje, Haram og Ørskog kommuner 1. januar 2020 lagt sammen med Ålesund.

I 1848 fik Ålesund bystatus. Ålesund er i dag regionscenter for hele Sunnmøre. Bykommunen fik sine nuværende grænser i 1977 da Sula blev skilt ud som egen kommune. Ålesund er kendt for sin jugendstil, Art Nouveau.

Ålesund kommune måler ca. 98 kvadratkilometer, hvoraf 8 kvadratkilometer er jordbrugsareal. Ålesund ligger yderst ved fjordsystemerne på Sunnmøre og omfatter øerne Hessa i vest, Aspøya og Nørvøya i midten og halvdelen af Oksnøya i øst. I nord ligger Ellingsøya adskilt fra de førstnævnte øer ved Ellingsøyfjorden, men der er tunnelforbindelse under fjorden fra byens centrum.

Ålesund er også en vigtig fiskerihavn.

Ålesund fik bystatus i 1848. Museumsområdet i gamle Borgundkaupangen fra vikingtiden har givet utallige fund ved udgravninger, som i dag er en del af udstillingen i Middelaldermuseet til Sunnmøre Museum. Borgund var et vigtigt religiøst, kulturelt og handelsmæssigt centrum. Stedet sygnede hen efter pesten, og først i 1793 fik det nye bycentrum Ålesund visse handelsrettigheder. I 1700-tallet var området omkring Ålesundet, blandt andet Brunholmen, tilholdssted for nogle handelsmænd, for eksempel Hans Holtermann. Ålesund blev ladested med cirka 300 indbyggere i 1793, og købstad med cirka 1200 indbyggere i 1848. Den store ekspansion fik byen i anden halvdel af 1800-tallet sammen med fiskeriet voksede i Sunnmøre. Sin nuværende form fik Ålesund efter den store bybrand i 1904. I historien om Jomsvikingslaget, fortælles at Håkon Jarl havde tre templer i Norge. Det mest fornemme var i Borgund.

Ålesund blev eget sogn i 1858, og var indtil da annekssogn under Borgund.

 
Kort (geografi) - Ålesund
Land - Norge
Norges flag
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen. Norge har et areal på 385.207 km² og et indbyggertal på 5,455.582 (30. juni 2022). Det er det næsttyndest befolkede land i Europa. Den længste grænse går mod øst til Sverige, mod nord til Finland og Rusland. Med den næstlængste kystlinje i verden, afgrænses resten af landet havet: Barentshavet mod nord, Norskehavet mod vest, Nordsøen mod sydvest og Skagerrak mod syd. Landets hovedstad er Oslo. Norge gør krav på territorierne Dronning Maud Land og Peter I's Ø i og ved Antarktis, men disse krav er ikke alment anerkendt.

Det første norske aftryk på verdenshistorien kom i vikingetiden, hvor mænd fra Norge og det øvrige Norden drog ud i en stor del af Europa samt mod nord og vest. Vikingerne var både handelsmænd og røvere, der blandt andet nåede Grønland og Nordamerika. Vikingetiden blev efterhånden afløst af kristendommen, og den norske indflydelse i omverdenen, der nåede sit største omfang i midten af 1200-tallet, svandt efterhånden ind. Norge blev en del af en union med Danmark, hvor magten lå gennem mere end fire århundreder, inden landet i 1814 fik sin egen grundlov. Det blev i første omgang ikke til selvstændighed, idet Sverige invaderede landet, men svenskerne gav Norge et udstrakt selvstyre. Nationalfølelsen blev i løbet af det 19. århundrede en stadig vigtigere faktor i Norge, der først blev selvstændigt i 1905.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
NOK Norske kroner (Norwegian krone) kr 2
ISO Sprog
FI Finsk (Finnish language)
SE Nordsamisk (Northern Sami)
NO Norsk (Norwegian language)
NN Nynorsk (Nynorsk)
Kvarter (by) - Land  
  •  Finland 
  •  Rusland 
  •  Sverige 
Subnational enhed
By, Landsby,...