Amerikanske dollar

Amerikanske dollar
$
US dollar eller Amerikanske dollar er valutaen i USA. Valutakoden er USD. Den har også et eget symbol, $, og skrives ofte US$.

I 1995 var over 380 milliarder amerikanske dollar i omløb, og i april 2004 var beløbet øget til næsten 700 milliarder. Amerikanske dollar er også i udstrakt anvendelse som alternativ valuta uden for USA, særligt i lande hvor den lokale valuta er ustabil på grund af høj inflation. Op mod to tredjedele af de amerikanske dollar er i cirkulation uden for landet. I enkelte lande er anvendelsen af amerikanske dollar blevet så udbredt, at den er blevet landenes de facto-valuta. USA er kun ét af mange lande, der har en valuta kaldet dollar.

En dollar er opdelt i 100 cent (¢). Der er også en anden opdeling, hvor dollaren opdeles i tusinde mills. Denne enhed anvendes i forbindelse med udskrivning af skatter, men der er aldrig udstedt mønter med et antal mills som pålydende værdi.

Mønter slås af United States Mint, mens dollarsedler siden 1914 trykkes af Bureau of Engraving and Printing for the Federal Reserve. I begyndelsen var dollarsedlerne i stort format, men størrelsen blev reduceret i 1928. I modsætning til fx Euro- og kronesedler, har alle amerikanske dollarsedler samme fysiske størrelse. Navnet "Dollar" stammer fra den gamle hollandske "Daalder" som var en betegnelse for 2,5 "Gylden" Hollænderne som var de først indbyggere på nutidens Manhattan, New York grundlagde byen under navnet New Amsterdam tilbage i 1600-tallet og anvendte deres egen valuta i kolonien. Senere overtog England Manhattan fra hollænderne og omdøbte byen til New York, efter den daværende Hertug af York. Først efter uafhængighedserklæringen i 1789 fik USA, sin egen møntsort "United States Dollars" hvis navn i dag er takket være de hollandske indvandrere.

I 1946 holdt man op med at trykke sedler med en pålydende værdi på mere end 100 dollar. Gennem tiden har der været sedler med pålydende værdier på 500, 1000, 5000, 10.000 og 100.000 dollar. Disse blev hyppigst anvendt i transaktioner mellem banker og i organiseret kriminalitet. Sidstnævnte anvendelsesområde fik i 1969 præsident Richard Nixon til at tilbagekalde alle sedler med en pålydende værdi på mere 100 dollar.

Ud over 100 dollar-sedlen, har de øvrige sedler i omløb værdierne 50, 20, 10, 5 og 1 dollar. Der er også to-dollar-sedler, men de anvendes næsten ikke.

Blandt mønter i almindelig cirkulation er der 1¢ (penny), 5¢ (nickel), 10¢ (dime) og 25¢ (quarter). Der er også mere sjældne 50¢ (half dollar) og 1 dollar-mønter. Mønternes værdi er ikke præget med tal, men med ord.

Siden 1997 er der endvidere udstedt mindre årlige serier af American Platinum Eagle, specialdesignede særmønter i platin i værdier fra 10 til 100 dollar.

Land
  • Britisk territorium i det indiske ocean
    Britisk territorium i det indiske ocean (British Indian Ocean Territory, også forkortet BIOT) er et Britisk oversøisk territorium i det Indiske ocean, beliggende halvvejs mellem Afrika og Indonesien. Området består i dag af syv atoller med totalt omkring 1 000 øer. Mauritius gør krav på området.

    Området består i dag af Chagosøerne, der er ubeboede, bortset fra øen Diego Garcia, der huser en amerikansk militærbase. Den lokale befolkning blev tvangsflyttet i perioden 1967-73. Der er ikke muligt at besøge området uden særlig tilladelse.
  • Amerikanske Jomfruøer
    De Amerikanske Jomfruøer (US Virgin Islands; officielt Virgin Islands of the United States) er en øgruppe i Det Caribiske Hav, der er et territorium underlagt USA. Den indgår sammen med De Britiske Jomfruøer i en større øgruppe som kaldes Jomfruøerne, der igen er en del af de Små Antiller. Øgruppen består af de tre hovedøer Sankt Croix, Sankt Jan og Sankt Thomas og flere småøer med et samlet landareal på 346,36 km². Hovedstaden er byen Charlotte Amalie på Sankt Thomas.

    De Amerikanske Jomfruøer var under navnet Dansk Vestindien en dansk koloni fra år 1672 (Sankt Thomas), 1718 (Sankt Jan) og 1733 (Sankt Croix). I 1917 købte USA den strategisk beliggende øgruppe fra Danmark for 25 millioner dollar. USA ville sikre sig mod, at den faldt i tyske hænder. Mange stednavne er stadig væk bevaret på dansk, og mange af beboerne har danske navne. Danske udtryk som "skål", "bjerg" og "frickadella" er fortsat i brug. Veje kaldes "gader", og hovedgaden i Charlotte Amalie kaldes eksempelvis "Dronningens Gade". På Sankt Croix udgives stadig "St. Croix Avis".
  • Barbados
    Barbados er en suveræn stat i Caribien. Den er en østat beliggende i øgruppen De Små Antiller i den østlige del af Det Caribiske Hav og har staterne Saint Lucia og Saint Vincent og Grenadinerne som nærmeste naboer. Øen tilhører verdensdelen Nordamerika, men ligger kun 434 kilometer nordøst for Venezuela og det sydamerikanske kontinent. Den er med sine mindre end Bornholm, men har med indbyggere en befolkningstæthed, der er mere end 7 gange så høj. Hovedstaden hedder Bridgetown og har indbyggere.

    Terrænet er overvejende fladt, men der er en del højdedrag omkring midten. Øen har ingen vulkansk oprindelse, og er overvejende opbygget af kalksten og koraller. Øens klima er tropisk. Levestandarden er blandt de højeste i verden og ligger på 0,788 på Human Development Index-skalaen. Dette er det tredje bedste i Nordamerika.
  • Bermuda
    Bermuda er en øgruppe i Atlanterhavet, som er en del af Britisk oversøisk territorium i Nordatlanten øst for USA. Hovedstaden er Hamilton. Øerne er en del af et stort koralrev. Øerne blev opdaget i år 1505 af en spansk kaptajn Juan de Bermúdez, som øerne er navngivet efter. Øerne var ubeboet ved opdagelsen og blev annekteret af ham til det spanske imperium, uden at han nogensinde satte sin fod på øen, på grund af de omkringliggende koralrev. I 1609 blev øen annekteret af Virginia Company på vegne af den britiske trone. I år 1707 blev øerne officielt indlemmet i Storbritannien, ved sammenlægningen af de engelske og skotske kongedømmer. Bermuda indgår som det ene hjørne i bermudatrekanten og har en international børs, Bermuda Stock Exchange.

    * Verdens lande
  • Britiske Jomfruøer
    De Britiske Jomfruøer (British Virgin Islands) er et britisk oversøisk territorium i Caribien øst for Puerto Rico.

    De Britiske Jomfruøer udgør sammen med De Amerikanske Jomfruøer og de Spanske Jomfruøer øgruppen Jomfruøerne, der igen er en del af de Små Antiller. Territoriet består af hovedøerne Tortola, Virgin Gorda, Anegada og Jost Van Dyke samt mere end 50 småøer med et samlet landareal på 153 km² og et indbyggertal på ca. 28.000 (2010). Hovedstaden er byen Road Town på Tortola.
  • Caribisk Nederlandene
    Caribisk Nederlandene (nederlandsk: Caribisch Nederland, papiamento: Hulanda Karibe, engelsk: Caribbean Netherlands) viser til de tre nederlandske kommuner med speciel status som ligger i Caribien: Bonaire, St. Eustatius og Saba. Territoriet er også kendt som Bonaire, Sint Eustatius og Saba eller BES-øerne.

    Bonaire (med øen Klein Bonaire) ligger øst for Aruba og Curaçao, nær Venezuelas kyst. Saint Eustatius og Saba ligger syd for Sint Maarten og nordvest for Saint Kitts og Nevis. De tre øerne fik sin nuværende status da De nederlandske Antiller blev opløst 10. oktober 2010. De har tilsammen 18.000 indbyggere og et areal på 328 km².
  • El Salvador
    El Salvador (officielt: Republikken El Salvador, República de El Salvador) er det tættest befolkede land i Mellemamerika med 6.377.195(2015) indbyggere, der bor på et areal på ca. 21.000 km².

    Landet grænser op til Honduras og Guatemala, og det har en 307 km lang kystlinje ud til Stillehavet. Hovedstaden hedder San Salvador, og højeste punkt er Cerro El Pital på 2.730 m.
  • Haiti
    Haiti [ha'iti] er et land der grænser op til Den Dominikanske Republik og er beliggende på den vestlige tredjedel af øen Hispaniola i det Caribiske Hav, øst for Cuba. Landet er en tidligere fransk koloni og var et af de første amerikanske lande efter USA, som erklærede sin uafhængighed. Hovedstaden er Port-au-Prince. Landet er en af de fattigste nationer på den nordlige halvkugle. Trods indsatser fra f.eks. FN er landet hæmmet af udbredt kriminalitet og politisk vold. Vigtige handelspartnere er USA, Canada og Japan. Vigtige importvarer er madvarer, levende dyr, råvarer og kemikalier. Vigtige eksportvarer er elektrisk udstyr, tekstiler og kaffe.

    Haiti var oprindelig en fransk koloni (Saint-Domingue), men efter et slaveoprør ledet af Toussaint L'Ouverture erklærede landet sig uafhængig af Frankrig i 1804. Befolkningen er, til forskel fra sit østlige naboland, hovedsagelig af afrikansk oprindelse.
  • Panama
    Panama (Panamá, officielt: Republikken Panama) er et land i Mellemamerika, der grænser til Colombia og Costa Rica.

    Panama blev selvstændigt fra Colombia i 1903 og underskrev kort efter en traktat, der tillod USA at bygge Panamakanalen, som landet velsagtens er mest kendt for.
  • Turks- og Caicosøerne
    Turks- og Caicosøerne (engelsk: Turks and Caicos Islands) ligger i Caribien, i det vestlige Atlanterhavet, sydøst for Bahamas, og bestående af øerne Turksøerne og Caicosøerne. Siden 1700-tallet har de været styret af Storbritannien.

  • USA
    USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii.

    Med mere end 9,6 millioner km² og en befolkning på mere end 330 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 14.260 mia. dollar, verdens største økonomi.
  • Amerikansk Samoa
    Amerikansk Samoa (Amerika Sāmoa; American Samoa), officielt Territoriet Amerikansk Samoa, er et amerikansk territorium i det sydlige Stillehav, der består af den østligste del af øgruppen Samoa i Polynesien omkring halvvejs mellem New Zealand og Hawaii. Territoriet er et selvstyrende område under USA.

    * Areal: 199 km² fordelt på 5 vulkanøer (Tutuila, Tau, Olosega, Ofu, Annuu) og 2 atoller (Rose (Amerikansk Samoa) og Swains).
  • Guam
    Guam (officielt: Territoriet Guam; chamorro: Guahan) er en ø i det vestlige Stillehav. Øen er et særligt amerikansk territorium, hvor kun dele af forfatningen gælder. Hovedstaden er Hagåtña, tidligere Agana (udtalt Agaña). Guams økonomi baserer sig hovedsagligt på turisme (90 procent af turisterne kommer fra Japan) samt på en amerikansk militærbase.

    Øen er kendt som et vigtigt eksempel på, hvad en invasiv art kan forårsage: Snogen Boiga irregularis blev i slutningen af 2. verdenskrig sandsynligvis indført til Guam som "blind passager" på et amerikansk troppetransportskib. Snogen har kunnet formere sig på grund af manglen på naturlige fjender og har udryddet størstedelen af fuglene på den indtil da slangefrie ø. Guam er derfor nu blevet til et af de områder i verden, hvor der er flest slanger per kvadratkilometer (ca. 2000 slanger pr. km²).
  • Marshalløerne
    Marshalløerne (officielt: Republikken Marshalløerne; marshallesisk: Aolepān Aorōkin M̧ajeļ; Republic of the Marshall Islands) er en stat i det vestlige Stillehav i Oceanien. Øgruppen ligger nord for Kiribati og Nauru, øst for Mikronesien og syd for det amerikanske territorium Wake Island. De vigtigste eksportvarer er fisk, fiskeprodukter, kokosnødolie og akvariefisk. Vigtige importvarer er madvarer, levende dyr, mineralolie, drikkevarer og tobak. Vigtige handelspartnere er blandt andet USA og Japan.

    Af øens tre aviser er Marshall Islands Journal den største. Avisen udkommer to gange om ugen. En statsejet og to private radiostationer sender på engelsk og på de lokale sprog.
  • Mikronesien
    Mikronesien (officielt: Mikronesiens Fødererede Stater, Federated States of Micronesia) er en ø-stat, beliggende i Oceanien.

    Østaten ligger i det større område af Stillehavet, der ligeledes går under betegnelsen Mikronesien, som yderligere omfatter østaterne Guam, Kiribati, Marshalløerne, Nauru, Nordmarianerne og Palau.
  • Nordmarianerne
    Nordmarianerne er et område i Stillehavet øst for Filippinerne som tilhører USA. Nordmarianerne består af alle øerne i øgruppen Marianerne, bortset fra den sydligste ø, Guam. Området er teknisk set en uafhængig stat i statsforbund med USA.

    * Geografisk placering: 15,12 N, 145,45 E
  • Palau
    Palau (officielt: Republikken Palau; palauisk: Beluu er a Belau; Republic of Palau) er en stat i Stillehavet i Oceanien ca. 500 km øst for Filippinerne. Mod syd ligger Indonesien og mod øst Mikronesien. Palau består af seks øgrupper med mere end 300 øer i den vestlige del af øgruppen Carolinerne. Palau er medlem af FN.

    For 5-4000 år siden kom de første folk til Palau fra Indonesien. De dannede et samfund bestående af forskellige klasser, hvor de stærke mænd fik magten. Briterne fandt og navngav Palau, "The Pelew Island", i 1783. Landet blev dog underlagt det spanske kongerige indtil 1899, da Spanien tabte krigen i Amerika. Tyskland købte derfor Palau og Mikronesien. De to lande hang dengang sammen. Japan erobrede landet i 1914, fordi Tyskland var optaget af 1. verdenskrig. I 2. verdenskrig fik landet en hård medfart. For Japan og USA var det nemlig en vigtig brik i spillet om Filippinerne. USA vandt og underlagde Palau og Mikronesien. I krigen svandt befolkningen ind fra 45.000 til 6.000.
  • USA's ydre småøer
    USA's ydre småøer (United States Minor Outlying Islands) er, som navnet indikerer, et antal mindre, som regel ubeboede, øer, der er under USA's herredømme. De fleste af disse øer ligger i Oceanien (Baker Island, Howland-øen, Jarvis Island, Johnston Atoll, Kingman Reef, Midway Atoll, Palmyra Atoll og Wake Island), men Navassa ligger i Caribien.

  • Østtimor
    Østtimor (Timor-Leste; Timor Lorosa'e), officielt Den Demokratiske Republik Østtimor (República Democrática de Timor-Leste; Repúblika Demokrátika Timór-Leste) er en suveræn stat i Sydøstasien. Østtimor består af den østlige del af øen Timor og ligger mellem Indonesien og Australien.

    Østtimor har et areal på 14.919 km² og har indbyggere. Hovedstaden hedder Dili og er beliggende på øens nordkyst.