Mongolsk (sprog)
Mongolsk er et sprog, som tales af ca. 6 millioner mennesker i Mongoliet (Ydre Mongoliet) og i provinsen Indre Mongoliet i Kina. Sproget er det væsentligste sprog i den mongolske sprogfamilie. Nogle regner dog mongolsk som del af den altaiske sprogfamilie der også omfatter tyrkisk. I Mongoliet bruges i dag det kyrilliske alfabet. I Kina anvendes en traditionel mongolsk skrift.
Mongolsk tales af omkring 2,5 millioner i Mongoliet samt af yderligere 2,7 millioner eller mere i Det Indre Mongoliet. Der findes tillige betydelige grupper i Burjatien i det sydlige Rusland og i Manchuriet (provinserne Heilongjiang, Jilin og Liaoning) samt mindre grupper ved Issyk-Kul i Kirgizistan og i til Mongoliet nærliggende områder i Rusland og Kina samt et område i Rusland langt fra Mongoliet, Kalmykien.
Mongolsk tales af omkring 2,5 millioner i Mongoliet samt af yderligere 2,7 millioner eller mere i Det Indre Mongoliet. Der findes tillige betydelige grupper i Burjatien i det sydlige Rusland og i Manchuriet (provinserne Heilongjiang, Jilin og Liaoning) samt mindre grupper ved Issyk-Kul i Kirgizistan og i til Mongoliet nærliggende områder i Rusland og Kina samt et område i Rusland langt fra Mongoliet, Kalmykien.
Land
-
Mongoliet
Mongoliet (mongolsk: Монгол улс, den mongolske nation) er en selvstændig indlandsstat beliggende i Øst- og Centralasien. Landet grænser op til Rusland mod nord og Kina mod syd, øst og vest. Mongoliet har et landareal på 1.594.116 km² og er dermed verdens 19. største stat målt i areal. Med en befolkning på cirka 2,9 millioner har Mongoliet desuden den laveste befolkningstæthed i verden blandt de selvstændige nationer. Ulan Bator, som i 2015 har knap 1,4 million indbyggere, er landets hovedstad og største by. Mongoliet er en parlamentarisk republik.
Området som i dag udgør Mongoliet er i løbet af historien blevet styret af flere nomadiske imperier, blandt andet xiongnu, xianbei, rouran og göktürkerne. Landområdet var desuden centrum for Det mongolske kejserdømme, som blev etableret af Djengis Khan i 1206; hans sønnesøn, Kublai Khan, indtog Kina og grundlagde Yuan-dynastiet. Kejserdømmet var det største sammenhængende imperium i verdenshistorien og strakte sig på sit højeste over et område på 35 millioner km² og omfattede mere end 100 millioner mennesker. Efter Yuan-dynastiets sammenbrud i 1368 trak mongolerne sig tilbage til nogenlunde det område, der nu udgør Mongoliet. I det 16. og 17. århundrede kom Mongoliet under indflydelse af den tibetanske buddhisme. Mod slutningen af det 17. århundrede var størstedelen af landområdet erobret og indlemmet i Qing-dynastiet. Efter Qing-dynastiets sammenbrud i 1912 erklærede Mongoliet sig selvstændigt, men landet sled for at få etableret et uafhængigt styre og blev i realiteten ikke uafhængigt før næsten et årti senere, i 1921. I denne periode kom landet under stærk russisk og sovjetisk indflydelse, og i 1924 blev Folkerepublikken Mongoliet oprettet som en sovjetisk satellitstat. Efter de mange revolutioner i Østeuropa efteråret 1989 gennemgik Mongoliet sin egen revolution i 1990, noget som førte til kommunistregimets fald og etableringen af en ny grundlov i 1992 samt overgang til markedsøkonomi.