Nationalflag - Surinams flag

Nationalflag  >  Surinams flag

Surinams flag

Surinams flag består af fem horisontale felter: to grønne felter øverst og nederst, to smalle hvide felter (halvparten af de grønne) og et bredt rødt felt i midten (dobbelt så bredt som det grønne). I midten af det røde felt, er en stor gul stjerne.

Stjernen symboliserer enigheden mellem etniske grupper, det røde symboliserer fremgang og kærlighed, det grønne står for håb og frugtbarhed, og det hvide står for fred og retfærdighed. Flaget blev indført 25. november 1975, da landet blev en selvstændig stat.

I præsidentens flag er Surinams nationalvåben indsat på hvid baggrund i midten af det røde felt.

Før uafhængigheden brugtes et hvidt flag med fem kulørte stjerner forbundet med en ellipse. Stjernerne repræsenterede de vigtigste etniske grupper i Surinams befolkning: indianerne, de europæiske kolonisatorer, de afrikanske slaver samt hinduer, javanesere og kinesere, der kom som kontraktarbejdere. Ellipsen skulle symbolisere det harmoniske forhold mellem grupperne. Guvernørflaget fulgte samme mønster som guvernørflaget for de Nederlandske Antiller, nemlig øverst og nederst rød-hvid-blå og i midten et hvidt felt, hvori områdets flag.

Nationalflag 
Surinams flag

Land - Surinam

Surinam, officielt Republikken Surinam (nederlandsk: Republiek Suriname), er et land i det nordøstlige Sydamerika. Det grænser op til Fransk Guyana i øst, Guyana i vest og Brasilien i syd. Surinam er med sine 165.000 km 2 Sydamerikas mindste land. Surinam har et indbyggertal på 558.368, hvoraf størstedelen bor langs nordkysten i og omkring landets hovedstad Paramaribo. Paramaribo er også landets største by.

Det nuværende Surinam var længe hjemsted for adskillige indfødte stammer. Europæerne kæmpede om området før det omsider kom under nederlandsk herredømme i slutningen af det 17. århundrede. I 1954 blev Surinam ophøjet fra koloni til et af Kongeriget Nederlandenes tre konstituerende lande. Den 25. november 1975 forlod Surinam det nederlandske kongerige og blev en uafhængig stat. Landet har dog fortsat tætte økonomiske, diplomatiske og kulturelle forbindelser til Nederlandene. Surinams indfødte stammer har været tiltagende aktive i kampen for flere landrettigheder.
Kvarter (by) - Land  

  •  Brasilien 
  •  Fransk Guyana 
  •  Guyana 

Sprog

Flag of Suriname (English)  Bandiera del Suriname (Italiano)  Vlag van Suriname (Nederlands)  Drapeau du Suriname (Français)  Flagge Surinames (Deutsch)  Bandeira do Suriname (Português)  Флаг Суринама (Русский)  Bandera de Surinam (Español)  Flaga Surinamu (Polski)  蘇里南國旗 (中文)  Surinams flagga (Svenska)  スリナムの国旗 (日本語)  Прапор Суринаму (Українська)  Национално знаме на Суринам (Български)  수리남의 국기 (한국어)  Surinamen lippu (Suomi)  Bendera Suriname (Bahasa Indonesia)  Surinamo vėliava (Lietuvių)  Surinams flag (Dansk)  Surinamská vlajka (Česky)  Surinam bayrağı (Türkçe)  Застава Суринама (Српски / Srpski)  Suriname lipp (Eesti)  Vlajka Surinamu (Slovenčina)  Suriname zászlaja (Magyar)  Zastava Surinama (Hrvatski)  Σημαία του Σουρινάμ (Ελληνικά)  Quốc kỳ Suriname (Tiếng Việt) 
 mapnall@gmail.com