Namibias flag

Namibias flag blev taget i brug 21. marts 1990.

Hovedfarverne blev hentet fra flaget til SWAPO (South West African People's Organization), den vigtigste frigørende bevægelse. Dette flag blev taget i brug i 1971, og består af horisontale striber (blå, rød og grøn).

Warning: getimagesize(/Image/Map/MP3355338.gif): failed to open stream: No such file or directory in /home/mapnlee7/public_html/MAPNALL/article.php on line 532
Namibia er et land, der ligger i den sydligste del af Afrika. Det har grænse med Angola, Zambia, Botswana og Sydafrika.

Namibia var tidligere kendt som Tysk Sydvestafrika og var en af de tyske kolonier på det afrikanske kontinent. Efter at tyske kolonister var kommet til Namibia i slutningen af 1800-tallet, var gnidningerne mellem tyskerne og specielt Hererofolket eskaleret, og den tyske udnyttelse af hereroerne, et nomadefolk med store kvægflokke, som vandrede rundt mellem Angola og det nuværende Namibia for at finde græsningsarealer, resulterede i 1904 i, at hereroerne gjorde voldeligt oprør. De første par dage af oprøret blev mere end 150 tyskere dræbt. Typisk for oprøret var, at hereroerne gik uden om hollændere, briter og missionærhuse. De gik kun specifikt efter tyskere. Efter at tyskerne havde fået en mindre hær sendt hjemme fra Tyskland, begyndte de at trænge hereroerne tilbage. De ca. 6000 soldater var under ledelse af den hårde generalløjtnant von Trotha. Ved "slaget ved Waterberg" i 1905 blev de resterende stammekrigere og deres familier omringet af de ca. 2000 tyske kommandosoldater, som deltog i slaget. Selv om der var et størrelsesforhold mellem de to hære på 3:1 til hereroernes fordel, lykkedes det tyskerne at presse dem ud i ørkenen bag plateauet. Von Trotha lagde ved starten af slaget en jernring om plateauet, men undlod at lukke ringen, så der var en flugtmulighed ud i ørkenen. Da hereroerne var flygtet, blev tyske tropper sendt ud for at forgifte vandhuller og dræbe de overlevende, der måtte være tilbage. Den hårde tørstende rejse gennem ørkenen udryddede næsten hererofolket, som til sidst nåede ind på britisk territorium, hvor de fik asyl mod ikke at fortsætte kampen.