Amsterdam
Navnet Amsterdam er afledt af Amstelredamme, der hentyder til, at byen oprindeligt lå rundt om en dæmning i floden Amstel. Amsterdam opstod som et lille fiskersamfund i slutningen af det 12. århundrede, men blev under den nederlandske guldalder i 1600-tallet en af verdens vigtigste havnebyer. Det skyldtes først og fremmest dens innovative handelsmetoder. På denne tid var Amsterdam et førende finans- og diamantcentrum. I det 19. og 20. århundrede udvidedes byen, og mange nye kvarterer og forstæder skød op. Kanalerne fra det 17. århundrede og forsvarsværkerne fra det 19. og 20. århundrede er i dag på UNESCO’s Verdensarvsliste. Siden indlemmelsen af byen Sloten i 1921, har den ældste del af Amsterdam ligget i Sloten (9. århundrede).
Amsterdam er Nederlandenes vigtigste handelscentrum samt en af Europas vigtigste finanscentre. Globalization and World Cities (GaWC) regner den for en såkaldt alfa-verdensby. Byen er også Nederlandenes kulturelle centrum. Mange af Nederlandenes største institutioner residerer i byen, og syv ud af verdens 500 største virksomheder, bl.a. Philips og ING, har deres hovedkvarterer i Amsterdam. The Economist kårede i 2012 Amsterdam til at være verdens 2. bedste by at bo i, mens Mercer rangerer den på en 12. plads. I 2009 blev Amsterdam kåret til den 3. mest innovative by i verden af et australsk innovationsbureau. Amsterdams havn er fortsat landets anden største samt den femte største i Europa. Af berømte bysbørn bør bl.a. Anne Frank, Rembrandt van Rijn, Vincent van Gogh og Baruch de Spinoza nævnes.
Amsterdams børs, som er verdens ældste børs, ligger stadig i byens centrum. Amsterdam har mange store seværdigheder, bl.a. de historiske kanaler, en række af landet mest besøgte museer som Rijksmuseum, Van Gogh-museet, Stedelijk, Eremitagen i Amsterdam, Anne Franks Hus, Amsterdams Museum, red-light-distriktet, og de mange såkaldt coffeeshops. Disse attraktioner tiltrækker omkring 5 millioner internationale besøgende hvert år. Amsterdam er med sine mindst 177 nationaliteter verdens mest multikulturelle by.
Amsterdams tidligste historie kan spores til et tidspunkt i 1200-tallet, hvor der var et mindre fiskersamfund ved åen Amstels bredder. I 1204 opførte Giesebrecht II, herre til Amstelland, borgen "t'Aemstel", og senere anlagde hans søn en dæmning, eller "dam", der lukkede åen for vandet fra IJfjorden, for at skabe en havn ved Amstels udløb.
Amsterdam omtales første gang 1275, da grev Floris 5. af Holland gav den begrænsede privilegier under navnet Amstelledamme. I 1296 kom byen, som herren af Amstel havde haft i len, direkte under greven af Holland. Sin første forfatning fik byen i 1300, og i det følgende århundrede medfulgte yderligere privilegier.
Byen tog ivrig del i handelen på Østersøen. På Skånemarkedet var amsterdammerne de mest fremtrædende blandt de hollandske købmænd. Byen var dog ikke medlem af Hanseforbundet, men handlede ivrigt med de deltagende byer. I 1481-1494 blev der bygget en bymur for at befæste byen. Muren blev bygget af bystyret på opfordring af Maximilian 1. af det Tysk-romerske rige som ønskede at byen skulle være bedre beskyttet. De Waag og Schreierstoren er rester efter to af portene.
I 1500-tallet blev byen et fristed for religiøse, der var forfulgt i deres hjemland, bl.a jøder fra Spanien og Portugal, som flygtede fra den spanske inkvisition og huguenotter fra Frankrig. Jøderne grundlagde en omfattende diamanthandel, som byen dog stort set mistede efter anden verdenskrig grundet deportationen af den jødiske befolkning. Med diamanthandlen fik byen et nyt opsving, som også nød godt af den stadigt stigende Østersøhandel. Da den nederlandske frihedskrig (1568–1648) brød ud, holdt Amsterdam sig en tid tilbage, og først i 1578 sluttede den sig til oprøret. Da Antwerpen blev erobret af Spanien i 1585 og dens handel ødelagt, slap Amsterdam for sin største konkurrent, og nogle af købmændene fra de erobrede provinser flygtede til Amsterdam, hvorved byens egentlige storhedstid begyndte. Mellem 1585 og 1595 skete der næsten en fordobling af byens indbyggerantal.
I 1600-tallet var byen en af verdens ledende finans- og søfartsbyer samt centrum for landets kolonirige. I 1602 oprettedes det ostindiske Handelskompagni og i 1621 det vestindiske Handelskompagni; i 1622 havde Amsterdam 100.000 indbyggere og var en af Europas største byer. Amsterdam gjorde kraftig modstand mod statholdernes overgreb. Prins Vilhelm 2. af Oranien erobrede dog byen i 1650, mens et tilsvarende forsøg mislykkedes for Ludvig 14. af Frankrig i 1672.
Ved midten af det 18. århundrede var Amsterdam Europas førende handelsby, men i 1787 blev den erobret af preusserne, igen i 1795 af franskmændene og derefter blev den gjort til hovedstad i den Bataviske Republik og i 1808 ligeledes i Kongeriget Holland. Da dette i 1810 forenedes med det Franske kejserrige under Napoleon, blev Amsterdam fællesrigets tredjestørste by. Napoleonstiden medførte dog en betydelig nedgang i handel og befolkningstal. Efter etableringen af Kongeriget Nederlandene som en selvstændig stat i 1815 kom der igen en stabil udvikling, og Amsterdam blev atter en af verdens rigeste byer. Slutningen af 1800-tallet bliver derfor af og til betegnet som Amsterdams anden guldalder.
Kort (geografi) - Amsterdam
Kort (geografi)
Land - Holland
Landet er det tættest befolkede i Europa (bortset fra småstaterne Monaco, Vatikanstaten, Malta og San Marino). Det er også et af verdens lavestliggende lande, hvilket navnet Nederlandene henviser til. Kun omkring 50% af landarealet er over 1 meter over havets overflade med Vaalserberg på 321 meter som det højeste punkt og Zuidplaspolder i kommunen Zuidplas på -6,72 m som laveste. Til sammenligning er Lammefjorden på -7,5 m. 17 % af det nuværende landareal er indvundet ved inddæmning (landvinding fra havet) og opfyldning af indsøer og 26 % af landarealet er beskyttet af diger. Nederlandene har over 17.780.000 indbyggere i oktober 2022, der kaldes nederlændere eller hollændere. De bebor et landareal på 33.481 km² i Europa. Befolkningstæthed: 531 indbyggere per km² landareal, 428 per km² samlet areal.
Valuta / Sprog
ISO | Valuta | Symbol | Betydende cifre |
---|---|---|---|
EUR | Euro (Euro) | € | 2 |
ISO | Sprog |
---|---|
NL | Nederlandsk (Dutch language) |
FY | Westerlauwersfrisisk (West Frisian language) |