Balkanbjergene (Balkan Mountains)
Balkanbjergene er en bjergkæde som strækker sig fra grænsen mellem Serbien og Bulgarien tværs over Bulgarien til Sortehavet. De var tidligere kendt som Haemus mons. Man mener, at det er et navn, som kommer af trakisk "Ime" (fra Imeon eller Aemon,) der svarer til Aimon and Saimon på græsk, hvilket betyder "kæde". Navnet Balkan stammer formentligt fra et tyrkisk ord for "bjerg". På bulgarsk hedder kæden Stara Planina ("Det Gamle Bjerg".) Centralbalkan Nationalpark de centrale og højere dele af Balkanbjergene, og har siden 2017 været en del af det tværnationale, sammensatte UNESCO verdensarvssted: Gamle oprindelige bøgeskove i Karpaterne og andre regioner i Europa.
Balkanbjergene er den største bjergkæde på Balkanhalvøen og i Bulgarien. Den er en forlængelse af den alpint-karpatiske foldning. Bjergene er forbundet med Alperne via de Dinariske bjerge. De er kun adskilt fra Karpaterne af floden Donau.
Bjergkæden begynder ved Timokfloden nær grænsen til Serbien. Derefter deler den sig i flere kæder over et forløb på mere end 500 km og når 2.376 m med Botevs top. Bjergkæden slutter brat ved Kap Emine på Sortehavets kyst. Balkanbjergene er det vigtigste vandskel mellem floderne Donau mod nord og Maritsa mod syd. Der er ca. 20 bjergpas, hvoraf Shipkapasset er det mest kendte.
Ud af 37 bjergtoppe i Bulgarien er der 8, som når op over 2000 m: Rila (Mt. Mussala – 2925 m), Pirin (Mt. Vihren – 2914 m), Stara Planina (Mt. Botev – 2376 m), Vitosha (Mt. Cherni Vruh – 2290 m), Osogovo Mountain (Mt. Ruen – 2252 m), Slavianka (Mt. Gotsev Vruh – 2212 m), Rhodopes (Mt. Golyam Perelik – 2191 m) og Belasitsa (Mt. Radomir – 2029 m).
Bjergene består mest af kalk, men der findes også kul, grafit og malme. Området er præget af jordskælv og andre tegn på vulkansk aktivitet, som for eksempel varme og mineralrige kilder.
Balkanbjergene er den største bjergkæde på Balkanhalvøen og i Bulgarien. Den er en forlængelse af den alpint-karpatiske foldning. Bjergene er forbundet med Alperne via de Dinariske bjerge. De er kun adskilt fra Karpaterne af floden Donau.
Bjergkæden begynder ved Timokfloden nær grænsen til Serbien. Derefter deler den sig i flere kæder over et forløb på mere end 500 km og når 2.376 m med Botevs top. Bjergkæden slutter brat ved Kap Emine på Sortehavets kyst. Balkanbjergene er det vigtigste vandskel mellem floderne Donau mod nord og Maritsa mod syd. Der er ca. 20 bjergpas, hvoraf Shipkapasset er det mest kendte.
Ud af 37 bjergtoppe i Bulgarien er der 8, som når op over 2000 m: Rila (Mt. Mussala – 2925 m), Pirin (Mt. Vihren – 2914 m), Stara Planina (Mt. Botev – 2376 m), Vitosha (Mt. Cherni Vruh – 2290 m), Osogovo Mountain (Mt. Ruen – 2252 m), Slavianka (Mt. Gotsev Vruh – 2212 m), Rhodopes (Mt. Golyam Perelik – 2191 m) og Belasitsa (Mt. Radomir – 2029 m).
Bjergene består mest af kalk, men der findes også kul, grafit og malme. Området er præget af jordskælv og andre tegn på vulkansk aktivitet, som for eksempel varme og mineralrige kilder.
Kort (geografi) - Balkanbjergene (Balkan Mountains)
Kort (geografi)
Land - Bulgarien
 |
 |
| Bulgariens flag | |
De første organiserede forhistoriske kulturer i de bulgarske områder fremkom i den neolitiske æra. I løbet af antikken var området både befolket af thrakere, grækere og romere. Fremkomsten af en forenet bulgarsk stat kan spores tilbage til etableringen af det første Bulgarske Rige i 681 e.Kr., som dominerede størstedelen af Balkanhalvøen, og fungerede som et kulturelt centrum for slavere i middelalderen. Efter det andet Bulgarske Riges fald i 1396 blev dets territorier underlagt det Osmanniske Rige i næsten fem århundreder. Den russisk-tyrkiske krig i 1800-tallet førte til dannelsen af det tredje Bulgarske Rige. I de efterfølgende år lå landet næsten konstant i krig med sine naboer, hvilket fik Bulgarien til at alliere sig med Tyskland i begge verdenskrige. I 1946 blev Bulgarien omdannet til en socialistisk etpartistat i form af Folkerepublikken Bulgarien som en del af den sovjet-ledede Østblok. I december 1989 tillod det regerende kommunistparti valg i et flerpartisystem, hvilket efterfølgende førte til Bulgariens overgang til et demokrati og en markedsøkonomi.
Valuta / Sprog
| ISO | Valuta | Symbol | Betydende cifre |
|---|---|---|---|
| BGN | Bulgarske leva (Bulgarian lev) | лв | 2 |