Kort (geografi) - Burgas Lufthavn (Burgas Airport)

Burgas Lufthavn (Burgas Airport)
Burgas Lufthavn er en lufthavn i Bulgarien. Den er beliggende en kilometer vest for Sarafowo, 10 km fra centrum af Burgas i den østlige del af landet. Imellem Burgas og lufthavnen ligger Atanasovskosøen.

Om sommeren ankommer der en stor mængde charterfly med turister. I 2012 betjente lufthavnen 2.380.536 passagerer og havde 18.856 start- og landinger, ligesom 2.281 tons fragt blev ekspederet. Dette gjorde den til landets anden travleste efter Sofia Lufthavn.

Det franske selskab CIDNA (nu en del af Air France) åbnede 27. juni 1927 en radiostation ved området hvor Burgas Lufthavn kom til at ligge. I kontrakten med den bulgarske regering, var det beskrevet at alle ansatte i Burgas Lufthavn skulle være bulgarske.

Den 29. juni 1947 begyndte Balkan Bulgarian Airlines med indenrigsflyvninger mellem Burgas, Plovdiv og Sofia ved hjælp af et Junkers Ju 52 fly. I 1950'erne og 1960'erne blev lufthavnen udvidet og moderniseret, og en landingsbane af beton blev opført. I 1970 blev lufthavnen betjente lufthavnen 45 internationale destinationer.

Fraport (Fraport AG Frankfurt Airport Services Worldwide) overtog i 2006 driften af Burgas og Varna Lufthavne på en 35 år lang kontrakt. Her blev selskabet forpligtiget til investeringer på 500 millioner euro.

Den 18. juli 2012 sprang en selvmordsbomber sig selv i luften i en bus med israelske turister, som netop var ankommet med fly fra Tel Aviv. Eksplosionen dræbte syv og sårede 32 personer.

 
 IATA Code BOJ  ICAO Code LBBG  FAA Code
 Telefon +359 56 870248  Telefax +359 56 873154  E-mail
 Startside Hyperlink  Facebook  Twitter
Kort (geografi) - Burgas Lufthavn (Burgas Airport)
Land - Bulgarien
Bulgariens flag
Bulgarien (България, tr. Bǎlgariya), officielt Republikken Bulgarien (Република България, tr. Republika Bǎlgariya, ), er et land i det sydøstlige Europa. Det grænser op til Rumænien i nord, Serbien og Makedonien i vest, Grækenland og Tyrkiet i syd og Sortehavet i øst. Indbyggertallet nåede op på 9.009.018 i 1989. Indbyggertallet faldt med 800.000 mellem folketællingerne i 2011 og 2021 til en anelse over 6,52 millioner. Indbyggertallet var 6.428.318 den 31. december 2022, med et areal på 110.994 km2 landareal svarer det til 57,91 indbyggere per km2 landareal. Bulgarien er 110.994 km2 stort og dermed Europas 16.-største land. For befolkningspyramider til 2100 se under Ukraine.

De første organiserede forhistoriske kulturer i de bulgarske områder fremkom i den neolitiske æra. I løbet af antikken var området både befolket af thrakere, grækere og romere. Fremkomsten af en forenet bulgarsk stat kan spores tilbage til etableringen af det første Bulgarske Rige i 681 e.Kr., som dominerede størstedelen af Balkanhalvøen, og fungerede som et kulturelt centrum for slavere i middelalderen. Efter det andet Bulgarske Riges fald i 1396 blev dets territorier underlagt det Osmanniske Rige i næsten fem århundreder. Den russisk-tyrkiske krig i 1800-tallet førte til dannelsen af det tredje Bulgarske Rige. I de efterfølgende år lå landet næsten konstant i krig med sine naboer, hvilket fik Bulgarien til at alliere sig med Tyskland i begge verdenskrige. I 1946 blev Bulgarien omdannet til en socialistisk etpartistat i form af Folkerepublikken Bulgarien som en del af den sovjet-ledede Østblok. I december 1989 tillod det regerende kommunistparti valg i et flerpartisystem, hvilket efterfølgende førte til Bulgariens overgang til et demokrati og en markedsøkonomi.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
BGN Bulgarske leva (Bulgarian lev) лв 2
ISO Sprog
BG Bulgarsk (Bulgarian language)
TR Tyrkisk (Turkish language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Tyrkiet 
  •  Grækenland 
  •  Nordmakedonien 
  •  Rumænien 
  •  Serbien