Kort (geografi) - Chania (regional enhed) (Nomós Chaniás)

Chania (Nomós Chaniás)
Chania (Περιφερειακή ενότητα Χανίων) er en af de fire regionale enheder på Kreta; den dækker den vestligste del af øen. Hovedstaden er byen Chania. Chania grænser kun til en anden regional enhed: Rethymnos mod øst. Den vestlige del af Kreta afgrænses mod nord af Det Kretensiske Hav, og mod vest og syd af Middelhavet. Den regionale enhed omfatter også den sydligste ø i Europa, Gavdos.

Den regionale enhed Chania, ofte uformelt betegnet 'Vestkreta', omfatter distrikterne Apokoronas, Sfakia og Selino i det sydvestlige hjørne. Andre byer i området er Hora Sfakion, Kissamos, Palaiochora, Maleme, Vryses, Vamos, Georgioupolis og Kalives.

Naturparken Samaria-kløften, der er en turistattraktion og et tilflugtssted for den sjældne kretensiske vildged eller kri-kri, ligger i den sydlige del af den regionale enhed. De Hvide Bjerge eller Lefka Ori, der gennemskæres af kløfterne Samaria, Aradena, Imbros og andre kløfter, er de store kalksten sbjerge der er dækket af sne indtil maj, og udgør en stor del af den regionale enhed Chania. De omfatter mere end 40 toppe der er over 2.000 meter høje. Den højeste top i dette område er Pachnes, 2.453 meter over havets overflade.

Nordkysten omfatter også tre odder, kendt som "de tre hoveder" på Kreta. Fra øst til vest er de: Akrotiri, Rodopos (også kaldet Spatha) og Gramvousa.

Det vestlige Kreta er populær blandt turister for sine forårsblomster, der blomstrer i begyndelsen af maj i bjergene. Fuglekigning er også almindeligt, hvor lammegrib og kongeørn er markante. Som ø har Kreta mange endemiske arter af planter og dyr.

Kretas eneste ferskvandssø, Kournasøen, ligger i den regionale enhed tæt på grænsen til den regionale enhed Rethymno, 47 km fra Chania. Den er relativt stor, med en omkreds på 3,5 km. Søen plejede at blive kaldt Korisia efter det gamle 'Korion', en by, der menes at have været i området med et tempel til Athena. Søen har tidligere at været fuld af ål, men er nu bedre kendt som turiststed. Taverner og vandcykeludlejningsforretninger ligger langs en del af kysten.

Chania er den regionale enhed på Kreta, der modtager mest nedbør. Exkursionsflora von Kreta af Jahn & Schoenfelder har et nedbørskort og tekst, der bekræfter, at generelt har det vestlige Kreta mere nedbør end nogen anden region i gennemsnit.

 
Kort (geografi) - Chania (Nomós Chaniás)
Land - Grækenland
Grækenlands flag
Grækenland (Ελλάδα, ), officielt Den Hellenske Republik (Ελληνική Δημοκρατία, ) er et land i den sydøstlige del af Europa på sydspidsen af Balkanhalvøen. Landet ligger strategisk på skillevejen mellem Europa, Asien og Afrika. Det deler landegrænser med Albanien mod nordvest, Nordmakedonien og Bulgarien mod nord og Tyrkiet mod nordøst. Mod øst ligger Det Ægæiske Hav, mod vest Det Ioniske Hav og mod syd Det Libyske Hav, alle dele af Middelhavet.

Athen er hovedstad og landets største by. Andre større byer er Thessaloniki, Patras og Iraklio. Landet er præget af bjerge og har en meget varieret geologi. Landet er sunket, så de kystnære arealer er delvist under vand. På grund af disse ændringer er øbuerne over Det Ægæiske Hav opstået. Hele området er strukturelt ustabilt, og jordskælv er meget almindelige. Grækenland har mere end 2.500 øer, heriblandt mange kendte feriedestinationer: Kreta, Korfu, Santorini, Rhodos og Kos. Landet har et typisk middelhavsklima med milde og regnfulde vintre og varme og tørre somre. Middelhavsområdet er stærkt påvirket af skovbrande. I sommeren 2007 resulterede ekstrem tørke og rekordhøje temperaturer i, at landet oplevede de værste skovbrande i 150 år.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
EUR Euro (Euro) € 2
ISO Sprog
EN Engelsk (English language)
FR Fransk (French language)
EL Græsk (Greek language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Tyrkiet 
  •  Albanien 
  •  Bulgarien 
  •  Nordmakedonien 
Subnational enhed
Land, State, Region,...
Airport