Delaware
Delaware består af den nordøstlige del af Delmarvahalvøen og nogle øer og territorier i Delaware River. Det er den næstmindste og sjette mindst befolkede stat, men den sjette mest tætbefolkede. Den største by i staten er Wilmington, mens hovedstaden er Dover. Staten er opdelt i tre counties, hvilket er det laveste antal blandt de amerikanske stater. Fra nord til syd er det New Castle County, Kent County og Sussex County. Mens de to sydligste counties historisk har haft en overvægt af landbrug, så har New Castle County været mere industrialiseret.
Før statens kystlinjen blev udforsket af europæere i 1500-tallet var Delaware beboet af adskillige grupper indfødte, inklusive Lenape i nord og Nanticokestammen i syd. Området blev oprindeligt koloniseret af hollandske handelsfolk ved Zwaanendael, nær nutidens by Lewes i 1631. Delaware var en af de 13 oprindelige kolonier, der deltog i den amerikanske revolution. Den 7. december 1787 blev Delaware den første stat, der ratificerede den amerikanske forfatning, og har siden været kendt som "Den Første Stat".
Delaware er navn både på staten, floden og en indfødt stamme, alle opkaldt efter bugten, der fik navn efter baron de la Warr (Thomas West, 1577-1618), den første engelske koloniguvernør i Virginia. Familienavnet de la Warr er kendt tilbage til 1201, fra Delaware i Brasted, Kent, sandsynligvis afledt af de la werre (= af krigen, dvs. en kriger) fra gammelfransk werre/guerre (= krig).
Kort (geografi) - Delaware
Kort (geografi)
Land - USA
USA's flag |
Med mere end 9,6 millioner km² og en befolkning på mere end 330 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 14.260 mia. dollar, verdens største økonomi.
Valuta / Sprog
ISO | Valuta | Symbol | Betydende cifre |
---|---|---|---|
USD | Amerikanske dollar (United States dollar) | $ | 2 |