Kort (geografi) - Espoo

Espoo
Espoo (IPA: ; på svensk Esbo) er en by på Finlands sydkyst. Den er en del af Helsinki med forstæder sammen med Helsinki, Vantaa og Kauniainen. Esbo Kommune grænser mod øst op til Helsinki og Vantaa, mens Kauniainen er en enklave i Espoo. Andre nabokommuner er Nurmijärvi og Vichtis mod nord og Kirkkonummi mod vest. Nationalparken Nuuksio ligger i det nordvestlige Esbo.

Esbo Kommunes areal er 528 km², heraf 312 km² land. Indbyggertallet er 229.443 (31. juli 2005), hvilket gør byen til Finlands næststørste, kun overgået af Helsinki.

Samtidig med at byen udvikles, har det altid været et mål at bevare naturen. Dette har ført til dannelsen af adskillige lokale områdecentre. Esbo Kommune er derfor inddelt i følgende hovedområder (administrative centre): Esbo centrum, Esboviken, Kalajärvi, Köklax, Alberga, Mattby-Olars og Hagalund.

Denne decentraliserede struktur har medført, at Espoo spøgefuldt bliver kaldt "Finlands eneste motorvej med byprivilegier". Et andet øgenavn er "Finlands Los Angeles", hvilket henviser til at byen ikke har noget decideret centrum men mange små områdecentre, ligesom Los Angeles.

Helsingfors Tekniske Universitet ligger i Otnäs i Esbo sammen med et fremadstormende forskningserhverv, der inkluderer små opstartsvirksomheder og organisationer som f.eks. VTT – Finlands Tekniske Forskningscenter. Telekommunikationsfirmaet Nokia opererer fra Keilaranta (og fra Karamalmi) i Esbo, ligesom andre high tech-firmaer som Kone, Fortum og mobiltelefondelen af Elisa Oyj.

Navnet Esbo kommer sandsynligvis af den gamle navne for floden Esbo, Espå (eller Espåå), som igen kommer af det svenske ord äspe, eller asp. Navnet kendes første gang fra 1431.

De første indbyggere i området ankom for ca. 9.000 år siden, men en permanent boplads blev først grundlagt i det 12. og 13. århundrede. "Kongevejen", der passer gennem Esbo på vej fra Åbo til Viborg, er fra det 13. århundrede. Den ældste bevarede bygning i Esbo, Esbo Kirke, er fra 1490'erne. Det administrative center Esbo centrum er vokset op omkring kirken og jernbanestationen.

I 1920 var Esbo en landkommune med omkrig 9.000 indbyggere, og 70 % af befolkningen var svensktalende. Landbrug var hovederhvervet og beskæftigede 75 % af indbyggerne. Kauniainen (Grankulla) blev adskilt fra Esbo i 1920.

Espoo begyndte at vokse kraftigt i 1940'erne og 50'erne, og kommunen udviklede sig hurtigt til en fuldt udviklet industriby, og fik byrettigheder i 1972. På grund af den korte vej til Helsinki blev Espoo hurtigt populær blandt folk, der arbejdede i hovedstaden. På 50 år, fra 1950 til 2000, voksede befolkningstallet fra 22.000 til 210.000. Og befolkningsvæksten fortsætter, dog i noget lavere tempo. I dag er hovedparten af indbyggerne finsktalende.

 
Kort (geografi) - Espoo
Kort (geografi)
OpenStreetMap - Kort (geografi) - Espoo
OpenStreetMap
Kort (geografi) - Espoo - Esri.WorldImagery
Esri.WorldImagery
Kort (geografi) - Espoo - Esri.WorldStreetMap
Esri.WorldStreetMap
Kort (geografi) - Espoo - OpenStreetMap.Mapnik
OpenStreetMap.Mapnik
Kort (geografi) - Espoo - OpenStreetMap.HOT
OpenStreetMap.HOT
Kort (geografi) - Espoo - CartoDB.Positron
CartoDB.Positron
Kort (geografi) - Espoo - CartoDB.Voyager
CartoDB.Voyager
Kort (geografi) - Espoo - OpenMapSurfer.Roads
OpenMapSurfer.Roads
Kort (geografi) - Espoo - Esri.WorldTopoMap
Esri.WorldTopoMap
Kort (geografi) - Espoo - Stamen.TonerLite
Stamen.TonerLite
Land - Finland
Finlands flag
Finland (svensk Finland, finsk: Suomi), officielt Republikken Finland (svensk: Republiken Finland, finsk: Suomen tasavalta), er et land i Nordeuropa. Det grænser op til Sverige i nordvest, Norge i nord, og Rusland i øst. Syd for Finland, på den anden side af Finske Bugt, ligger Estland. Som et nordisk land tilhører Finland den geografiske region Fennoskandinavien, der foruden Finland også består af Skandinavien (Danmark, Norge og Sverige). Af Finlands 5,54 millioner indbyggere (2020) bor størstedelen i den sydlige del af landet. 88,7 % af befolkningen er etniske finner, som taler det uralske sprog finsk, der ikke er beslægtet med de skandinaviske sprog. Landets anden hovedgruppe er finlandssvenskerne, som taler svensk (5,3 %). Finland er med sine 338.445 kvadratkilometer det ottendestørste land i Europa og det tyndest befolkede land i EU (18 indbyggere pr. kvadratkilometer). Landet er en parlamentarisk republik bestående af 293 fastlandskommuner (primo 2021) samt én selvstyrende region, Ålandsøerne med 16 kommuner. I hovedstaden Helsinki bor omkring 650.000 mennesker, mens der i Hovedstadregionen bor cirka 1,4 millioner mennesker, som samlet står for en tredjedel af landets BNP.

Der har boet mennesker i Finland, siden isen trak sig tilbage for cirka 11.000 år siden. De første indbyggere var jægere og samlere, som brugte stenredskaber, der deler karakteristika med værktøj fundet i Estland, Rusland og Norge. Lertøj gjorde sit indtog i 5.200 f.Kr, da den kamkeramiske kultur kom til det finske område. Landbruget blev sandsynligvis først indført, da enkeltgravskulturen kom til det sydlige Finlands kystområder for omkring 5.000 år siden. I bronze- og jernalderen handlede man aktivt med andre fennoskandinaviske såvel som baltiske kulturer. Ved udgangen af jernalderen bestod det nuværende Finland af tre kulturelle områder: Det egentlige Finland, Tavastland og Karelen.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
EUR Euro (Euro) € 2
ISO Sprog
FI Finsk (Finnish language)
SV Svensk (Swedish language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Norge 
  •  Rusland 
  •  Sverige 
Subnational enhed
By, Landsby,...