Kort (geografi) - Kano (delstat) (Kano State)

Kano (Kano State)
Kano er Nigerias folkrigeste delstat og er beliggende i den nordlige del af landet. Delstaten har en befolkning på godt 9 millioner mennesker (2006), hvoraf de fleste er muslimske hausa og fulani. Delstathovedstaden er byen Kano, Nigerias næststørste by. Delstaten blev oprettet i 1967 og omfattede indtil 1991 også Jigawa, der da brød ud og dannede deres egen delstat.

Kano grænser mod nordvest til delstaten Katsina, mod nordøst til delstaten Jigawa, mod sydvest delstaten Kaduna og mod sydøst til delstaten Bauchi.

Området ligger savannebæltet, og der dyrkes jordnødder og bomuld til eksport, samt hirse, durra, bønner og kassava til lokalt brug. Der er en beskeden industri indenfor tekstil og levnedsmidler, koncentreret i hovedstaden.

 
Kort (geografi) - Kano (Kano State)
Land - Nigeria
Nigerias flag
Nigeria, officielt Forbundsrepublikken Nigeria (Federal Republic of Nigeria), er et land i Afrika. Landets præsident er Muhammadu Buhari, som har haft posten siden Præsident- og parlamentsvalget i Nigeria i 2015. Dets største by er Lagos (21 mio. indb.).

Nigeria ligger nord for Guineabugten, i den centrale del af Vestafrika. Hovedparten af befolkningen og dermed også de største byer befinder sig i den sydlige del af landet. Den sydlige del af Nigeria består af lavland med tropisk klima, rimeligt meget nedbør og regnskov. Den nordlige halvdelen af landet består af højland og tørre savanneområder. Saharas ørkenområder strækker sig ind i den nordlige del af Nigeria.
Valuta / Sprog  
ISO Sprog
EN Engelsk (English language)
IG Igbo (Igbo language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Benin 
  •  Cameroun 
  •  Niger 
  •  Tchad