Kunoy
* Areal: 35,5 km² (rang 8)
* Indbyggere: 134 (rang 11, den 31.12.2002)
* Pr. km²: 3,8/km²
* Højeste fjeld: Kúvingafjall, 830 m
* Antal fjelde: 11
* Kommune: Kunoyar kommuna
* Markatal: 64-08-00 mk.gl.sk.
Kunoy (dansk Kunø) er en ø i det nordlige Færøerne. Kunoys 6 højeste fjelde er Kúvingafjall, 830 m, Havnartindur 820 m, Middagsfjall 806 m, Kunoyarnakkur 820 m, Ranndalur 703 m og Urðafjall 817 m. Den udgør sin egen kommune, Kunoyar kommuna.
Øen har fået sit navn efter det 820 m høje forbjerg Kunoyarnakkur på øens nordspids, som falder næsten lodret i Atlanterhavet. Derved regnes det blandt verdens højeste, mens Enniberg på naboøen Viðoy med 754 m lodret klippevæg er verdens højeste lodrette kap. Nordøst for Kunoy bygd ligger der en skov med forskellige træarter.
Der er kun to bygder på Kunoy: Kunoy bygd på vestkysten, og Haraldssund på østkysten. Mellem de to er der en ca. 3 km lang tunnel, mens en dæmning forbinder Haraldsund med naboøen Borðoy, hvor Klaksvík ligger.
* Indbyggere: 134 (rang 11, den 31.12.2002)
* Pr. km²: 3,8/km²
* Højeste fjeld: Kúvingafjall, 830 m
* Antal fjelde: 11
* Kommune: Kunoyar kommuna
* Markatal: 64-08-00 mk.gl.sk.
Kunoy (dansk Kunø) er en ø i det nordlige Færøerne. Kunoys 6 højeste fjelde er Kúvingafjall, 830 m, Havnartindur 820 m, Middagsfjall 806 m, Kunoyarnakkur 820 m, Ranndalur 703 m og Urðafjall 817 m. Den udgør sin egen kommune, Kunoyar kommuna.
Øen har fået sit navn efter det 820 m høje forbjerg Kunoyarnakkur på øens nordspids, som falder næsten lodret i Atlanterhavet. Derved regnes det blandt verdens højeste, mens Enniberg på naboøen Viðoy med 754 m lodret klippevæg er verdens højeste lodrette kap. Nordøst for Kunoy bygd ligger der en skov med forskellige træarter.
Der er kun to bygder på Kunoy: Kunoy bygd på vestkysten, og Haraldssund på østkysten. Mellem de to er der en ca. 3 km lang tunnel, mens en dæmning forbinder Haraldsund med naboøen Borðoy, hvor Klaksvík ligger.
Kort (geografi) - Kunoy
Kort (geografi)
Land - Færøerne
 |
 |
Den første bosættelse på øerne fandt sted, da irske munke omkring år 625 slog sig ned og levede som eneboere på øerne. De gav sandsynligvis øerne deres navn. Øernes egentlige befolkning stammer fra en blanding af keltiske og norske bosættere. De norske bosættere slog sig ned på øerne i tiden efter år 850, som kaldes landnamtiden. I dag er 17 af de 18 øer beboede.
Valuta / Sprog
| ISO | Valuta | Symbol | Betydende cifre |
|---|---|---|---|
| DKK | Danske kroner (Danish krone) | kr | 2 |