Kort (geografi) - Lancashire

Lancashire
Lancashire er et engelsk grevskab ved det Irske Hav.

Grevskabet grænser op til Cumbria, North Yorkshire, West Yorkshire, Greater Manchester, Merseyside og de selvstændige unitary authorities Blackpool og Blackburn med Darwen.

Lancashire er opdelt i lokaldistrikterne: Burnley, Chorley, Fylde, Hyndburn, Lancaster, Pendle, Preston, the Ribble Valley, Rossendale, South Ribble, West Lancashire og Wyre.

Lancashires befolkningstal blev i 2016 anslået til 1.485.000. Dets navn kommer af Lancaster + shire.

Grevskabet blev etableret i 1182. I den engelske jordebog fra Vilhelm Erobrerens tid, Domesday Book, blev det anset som en part af Cheshire og af Yorkshire. Dets grænser var Cumberland, Westmorland, Yorkshire og Cheshire.

Det moderne administrative område er i dag mindre end det var tidligere på grund af en selvstyrereform.

Den 1. april 1974 kom Furness-området i det nordlige Lancashire under det nye engelske grevskab Cumbria, den sydøstlige del til Greater Manchester, og det sydvestlige blev til Merseyside

Warrington og de omkringliggende distrikter med landsbyerne Winwick og Croft samt Risley og Culcheth blev indlemmet i Cheshire. En del af West Riding of Yorkshire ved Clitheroe blev ligeledes overført til Lancashire.

I 1998 blev Blackpool og Blackburn med Darwen selvstændige amter "unitary authorities", men forblev i Lancashire rent ceremonielt af historiske årsager, lige som brand, redningstjeneste og politi.

Bemærk: nogle af disse steder ligger ikke længere i Lancashire. 
Kort (geografi) - Lancashire
Land - Storbritannien
Storbritanniens flag
Storbritannien (United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa. Storbritannien udgøres af øen af samme navn, den nordøstlige del af øen Irland samt et stort antal mindre øer. Nordirland deler, som den eneste del af Storbritannien, landegrænse med et andet land, Republikken Irland. Storbritannien er på nær førnævnte landegrænse omgivet af Atlanterhavet med Nordsøen mod øst, Den Engelske Kanal mod syd, og Det Keltiske Hav mod syd og sydvest. Landet har dermed verdens 12. længste kystlinje. Mellem Storbritannien og Irland ligger Det Irske Hav. Storbritannien er med sine 242.000 kvadratkilometer samlede areal verdens 78. største og Europas 11. største land. Det er med sine over 67 millioner indbyggere (ultimo 2021) det 21. folkerigeste land i verden. Dermed har Storbritannien den 4. højeste befolkningstæthed i EU.

Storbritannien er et konstitutionelt monarki med et parlamentarisk demokrati. Monarken er kong Charles 3., som har regeret siden d. 8. september 2022. Storbritanniens hovedstad samt største by er London, der er en verdensby og et vigtigt finanscentrum. London er med sine 10,3 millioner indbyggere Europas 4. største og var EU’s 2. største by. Af andre vigtige storbyer bør Birmingham, Leeds, Glasgow, Liverpool og Manchester nævnes. Storbritannien består af fire forenede lande: England, Skotland, Wales og Nordirland. De tre sidstnævnte har omfattende selvstyre, dog af varierende grad, centreret omkring deres hovedstæder Edinburgh, Cardiff og Belfast. De nærliggende øer Isle of Man, Bailiwick of Guernsey og Bailiwick of Jersey er ikke officielt en del af Storbritannien, men såkaldte kronbesiddelser, hvor den britiske regering er ansvarlig for forsvar og international repræsentation.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
GBP Britiske pund (Pound sterling) £ 2
ISO Sprog
EN Engelsk (English language)
GD Gælisk (Gaelic language)
CY Walisisk (Welsh language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Irland