Lyngby-Taarbæk Kommune (Lyngby-Tårbæk Kommune)
Kommunen består af bydelene Kongens Lyngby, Ulrikkenborg, Taarbæk, Virum, Sorgenfri, Lundtofte og Hjortekær.
Kommunen opførte i 1899 en kommunebygning til administrationen i Åstræde på hjørnet at Lyngby Kirkestrædet ved Lyngby Kirke. Omkring dette tidspunkt var sognerådsformanden den konservative Emil Piper. En anden af datidens kendte sognerådsmedlemmer var kredslæge Johan Lemche. I 1906 blev kommunen delt i to sogne: Lyngby Sogn og Taarbæk Sogn. Indtil 1909 hed kommunen "Lyngby Sogneråd", men da Taarbæk ønskede at løsrive sig, blev navnet ændret til Lyngby-Taarbæk. Årene forinden i 1907 havde sognerådet besluttet at bygge en ny dyr skole ved Lyngby, Engelsborgskolen, til erstatning for en forholdsvis ny skole i Bondebyen. Taarbæk havde en gammel forfalden skole og store skatteindtægter fra rige ejere af Taarbæk's landsteder. Konflikten om skolerne var anledning til Taarbæks ønske om udskillelse, og navneændringen var et forsøg på at gøre det sværere for Taarbæk at løsrive sig. Efter navneændring fik Taarbæk en ny skole, som blev taget i brug i 1914. Kommunen havde da 8.760 indbyggere, heraf 4.852 i Lyngby og næsten 1.200 i Taarbæk.
I 1941 fik kommunen ny administrationsbygning med indvielse af den buede bygning på Lyngby Torv, og der blev indrettet ældreboliger i den gamle bygning i Aastræde. Mellem 1950 og 1954 var Cavlingprisvinderen og den senere boligminister, Aage Hastrup, medlem af kommunalbestyrelsen for Det Konservative Folkeparti.
I forbindelse med Kommunalreformen i 2007 forblev kommunen selvstændig.
Kort (geografi) - Lyngby-Taarbæk Kommune (Lyngby-Tårbæk Kommune)
Kort (geografi)
Land - Danmark
Dannebrog |
Danmark er omgivet af flere have: Vesterhavet (Nordsøen), Skagerrak og Kattegat på henholdsvis vest-, nord- og østsiden af Jylland, og Kattegat og Østersøen henholdsvis nord og syd for de danske øer.
Valuta / Sprog
ISO | Valuta | Symbol | Betydende cifre |
---|---|---|---|
DKK | Danske kroner (Danish krone) | kr | 2 |