Kort (geografi) - Masada

Masada
Masada er en fæstning, der ligger på en næsten 400 m høj klippe med stejle sider i Negevørkenen ved Det Døde Hav i Israel. I 161 – 143 f.Kr. blev der bygget et lille fort på toppen af klippen. Mellem 37 og 34 f.Kr. lod Herodes den Store bygge et palads på den ene ende af plateauet og sikrede, at resten blev godt befæstet. Fæstningen er over 700 m fra nord til syd og over 350 m fra øst til vest. Myten om Masada lyder, at jøderne i 66 e.Kr. erobrede Masada fra romerne i den Første jødisk-romerske krig, hvor jødiske seperastister kæmpede mod den romerske overmagt. I år 72 begyndte en romersk armé på 15.000 mand under ledelse af prokuratoren Flavius Silva og 10. legion at belejre fæstningen, hvor der var næsten 1000 mænd, kvinder og børn. Mændene i fæstningen kaldtes zeloter. Først i år 73 kunne romerne indtage Masada; forsvarerne begik kollektivt selvmord hellere end at falde i romernes hænder. Denne hændelse gjorde Masada til en symbol for det jødiske modstand mod al fremmed herrevælde. Indtil for nylig aflagde de israelske jægersoldater troskabsed på det symbolske sted. Forskningen har dog vist, at historien er meget tvivlsom. Jøderne på Masada var ikke Zeloter men Sicariier, som var frygtede for deres politiske attentater. De flygtede ikke fra romerne, men blev drevet ud af Jerusalem af andre jøder. Gruppen på Masada var altså ikke frihedskæmpere, men attentatmænd som under deres ophold på Masada myrdede og plyndrede løs i nabolandsbyerne for at overleve. Gruppen var fx ansvarlig for en uhyggelig massakre ved Ein Gedi. Den romerske belejring af Masada varede desuden kun 4-8 måneder, og det er tvivlsomt, om der overhovedet var egentlige kampe.

Masada blev i 2001 optaget på UNESCO's Verdensarvsliste.

 
Kort (geografi) - Masada
Kort (geografi)
Land - Israel
Israels flag
Israel (hebraisk:, ; إسرائيل, ), officielt Staten Israel (hebraisk: , ; دَوْلَةْ إِسْرَائِيل, ), er et land i Mellemøsten beliggende i den sydøstlige ende af Middelhavet. Landet grænser op til Libanon mod nord, til Syrien og Jordan mod øst og til Egypten mod sydvest og består af et geografisk varieret landskab inden for det relativt begrænsede landområde. Vestbredden og Gazastriben er tilstødende områder, som siden Seksdageskrigen i 1967 har været omstridte områder. Med et indbyggertal på omkring 9,4 millioner, hvor hovedparten er jøder, er Israel den eneste stat i verden med en jødisk majoritet. Som en kulturel og religiøs smeltegryde er det også et hjemsted for arabiske muslimer, arabiske kristne, drusere, samaritanere og flere andre religiøse og etniske minoriteter. Jerusalem er officielt landets hovedstad, hvor både landets parlament og regering har hjemsæde. Ligesom tilfældet er med eksempelvis landområder på Vestbredden, er Jerusalems status også omstridt. Således har både israelere og palæstinensere fremsat uforendelige territorielle krav hvad angår Jerusalem. International konsensus virker dog til at indikere, at Jerusalems status endnu ikke er besluttet.

I forbindelse med Det Osmanniske Riges opløsning efter Første Verdenskrig, blev det – af Folkeforbundet – besluttet at etablere Palæstinamandatet i 1922. Dette bestemte, at Storbritannien skulle administrere området foreløbigt med henblik på bl.a. at etablere et "nationalt hjem for det jødiske folk" på sigt. Den efterfølgende periode, under mellemkrigstiden, var karakteriseret af uroligheder, som var forårsaget af spændinger mellem den arabiske og jødiske del af befolkning. Storbritannien agtede, efter anden verdenskrigs afslutning, at afslutte Palæstinamandatet. En afstemning i De Forenede Nationers generalforsamling i 1947 – den såkaldte delingsplanen for Palæstina (resolution 181) – havde her til formål at finde en løsning på uenighederne og stridighederne mellem den arabiske og jødiske del af befolkning i området. Delingsplanen foreslog, at Jerusalem skulle være et "corpus separatum", under international overvågning. Derudover forslog delingsplan en konkret opdeling af landområderne i det daværende Palæstinamandat, hvilket ville have resulteret i skabelsen af såvel en arabisk som en jødisk stat. Selvom delingsplanen blev vedtaget af FN's generalforsamling, var den ikke juridisk bindende, og da Den Arabiske Liga prompte afviste planen blev delingsplanen aldrig til virkelighed. Jøderne, under ledelse af David Ben-Gurion, erklærede efterfølgende, at de havde til hensigt at etablere staten Israel og formulerede i denne forbindelse den israelske uafhængighedserklæring, hvori Israel d. 14. maj 1948 erklærede sin uafhængighed. Uafhængighedserklæringen gjorde dog ikke rede for den nye stats grænser. De arabiske lande indledte en krig, den såkaldte arabisk-israelske krig 1948, blot dagen efter den nye israelske stat havde udråbt sin uafhængighed.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
ILS Ny Shekel (Israeli new shekel) ₪ 2
ISO Sprog
AR Arabisk (Arabic language)
EN Engelsk (English language)
HE Hebraisk (Hebrew language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Forenede Arabiske Republik 
  •  Jordan 
  •  Libanon 
  •  Palæstina 
  •  Syrien