Kort (geografi) - Larisa (regional enhed) (Nomós Larísis)

Larisa (Nomós Larísis)
Larisa (Περιφερειακή ενότητα Λάρισας) er en regional enhed i Grækenland. Den er en del af periferien Thessalien. Dens hovedstad er byen Larisa. Samlet indbyggertal 284.325 (2011).

Larisa er den næststørste regionale enhed i Grækenland, kun overgået af Aetolia-Acarnania. Den dækker omkring en tredjedel af Thessalien, og grænser op til de regionale enheder Kozani mod nordvest, Pieria mod nordøst, Det Ægæiske Hav mod øst, Magnesia mod sydøst, Phthiotis mod syd, Karditsa mod sydvest og Trikala mod vest.

Grækenlands højeste bjerg, Olympen (2.917 moh.) er beliggende i den nordøstlige del af området. Bjerget Ossa ligger mod øst, ved den Ægæiske kyst. Den nederste strækning af floden Pineios løber gennem Tempedalen, mellem Olympus og Ossa.

Den nordlige del er dækket af skove, men det meste af den regionale enhed har frugtbar jord på den Thessaliske slette.

 
Kort (geografi) - Larisa (Nomós Larísis)
Land - Grækenland
Grækenlands flag
Grækenland (Ελλάδα, ), officielt Den Hellenske Republik (Ελληνική Δημοκρατία, ) er et land i den sydøstlige del af Europa på sydspidsen af Balkanhalvøen. Landet ligger strategisk på skillevejen mellem Europa, Asien og Afrika. Det deler landegrænser med Albanien mod nordvest, Nordmakedonien og Bulgarien mod nord og Tyrkiet mod nordøst. Mod øst ligger Det Ægæiske Hav, mod vest Det Ioniske Hav og mod syd Det Libyske Hav, alle dele af Middelhavet.

Athen er hovedstad og landets største by. Andre større byer er Thessaloniki, Patras og Iraklio. Landet er præget af bjerge og har en meget varieret geologi. Landet er sunket, så de kystnære arealer er delvist under vand. På grund af disse ændringer er øbuerne over Det Ægæiske Hav opstået. Hele området er strukturelt ustabilt, og jordskælv er meget almindelige. Grækenland har mere end 2.500 øer, heriblandt mange kendte feriedestinationer: Kreta, Korfu, Santorini, Rhodos og Kos. Landet har et typisk middelhavsklima med milde og regnfulde vintre og varme og tørre somre. Middelhavsområdet er stærkt påvirket af skovbrande. I sommeren 2007 resulterede ekstrem tørke og rekordhøje temperaturer i, at landet oplevede de værste skovbrande i 150 år.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
EUR Euro (Euro) € 2
ISO Sprog
EN Engelsk (English language)
FR Fransk (French language)
EL Græsk (Greek language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Tyrkiet 
  •  Albanien 
  •  Bulgarien 
  •  Nordmakedonien 
Subnational enhed
Land, State, Region,...