Warning: getimagesize(/Image/Map/MP289688.gif): failed to open stream: No such file or directory in
/home/mapnlee7/public_html/MAPNALL/geoname.php on line
861
Qatar (officielt: Staten Qatar; دولة قطر, Dawlat Qatar) er et emirat ved den Persiske Bugt.
Qatar er ifølge IMF det rigeste land i verden. Dette er bl.a. pga. af landets utrolig store gas- og oliereserver, der ligger i undergrunden. Derudover er Qatar et land i udvikling, som f.eks. Emiraterne, der med utrolig store bygnings- og infrastrukturelle projekter, skal sikre landet i fremtiden.
Emiren, som er stats- og regeringschef, udnævner en regering. Der er hverken formelle politiske institutioner eller partier. Emir og regeringschef er sheik Khalifa bin Hamad ath-Thani (tiltrådte, da hans fætter blev afsat 22. februar 1972).
Qatar var en del af Det Osmanniske Rige fra 1872 til 1914. Dets leder underskrev beskyttelsesaftaler med Storbritannien i 1916 og 1934. Var i denne periode britisk indflydelsesområde. Blev selvstændigt 1971. Qatar deltog i de allierede styrker mod Saddam Husseins Irak i Golfkrigen (1991).
Den vigtigste råvare er olie, som har gjort landet til et af de rigeste i verden. I 1989 udgjorde råolie 91,1% af landets eksport. De vigtigste handelspartnere er Japan, Italien, Storbritannien, USA, Tyskland og Frankrig. Stål- og cementindustrier er opbygget i et forsøg på erhvervsspredning.
Hovedstaden er Doha (372.000); ar-Rayyani og al-Wakrah er dele af byområdet omkring Doha.
Landet er medlem af den Den Arabiske Liga, FN, GCC og OPEC.
Qatar er en lav, gold halvø, der strækker sig 160 km ud i Golfen. Der er ingen floder. Topografien er overvejende flad med højder fra 10 meter op til på 73 meter i Dukhan-højderne. På grund af beliggenheden ved den Persiske Bugt er klimaet hele året meget varmt og der er ofte sandstorme.