Rehovot (Reẖovot)
Rehovot (Hebraisk: רְחוֹבוֹת) er en af Israels videnskabsbyer, som ligger uden for Tel Aviv.
Rehovot blev grundlagt i 1890 og udviklede sig til et landbrugsområde med dyrkning af bl.a. vindruer og citrus. Efter Israels grundlæggelse har Rehovot langsomt udviklet sig fra et landbrugssamfund til et bysamfund, men Rehovot ligger stadig i et landbrugsområde med en alsidig landbrugsproduktion og fødevareindustri. Rehovot var et af den jødiske oprørsbevægelses hovedkvarterer i den britiske mandatperiode.
Byen er hjemsted for det videnskabelige Weizmann Institut, Israels største og mest berømte forsknings- og udviklingscenter opkaldt efter Israels første præsident, Chaim Weizmann. Desuden er byen hjemsted for det Hebraiske Universitets landbrugsfakultet og andre videnskabelige institutioner samt en high-tech industripark.
Byen har ca. 103.000 indbyggere.
Rehovot blev grundlagt i 1890 og udviklede sig til et landbrugsområde med dyrkning af bl.a. vindruer og citrus. Efter Israels grundlæggelse har Rehovot langsomt udviklet sig fra et landbrugssamfund til et bysamfund, men Rehovot ligger stadig i et landbrugsområde med en alsidig landbrugsproduktion og fødevareindustri. Rehovot var et af den jødiske oprørsbevægelses hovedkvarterer i den britiske mandatperiode.
Byen er hjemsted for det videnskabelige Weizmann Institut, Israels største og mest berømte forsknings- og udviklingscenter opkaldt efter Israels første præsident, Chaim Weizmann. Desuden er byen hjemsted for det Hebraiske Universitets landbrugsfakultet og andre videnskabelige institutioner samt en high-tech industripark.
Byen har ca. 103.000 indbyggere.
Kort (geografi) - Rehovot (Reẖovot)
Kort (geografi)
Land - Israel
Israels flag |
I forbindelse med Det Osmanniske Riges opløsning efter Første Verdenskrig, blev det – af Folkeforbundet – besluttet at etablere Palæstinamandatet i 1922. Dette bestemte, at Storbritannien skulle administrere området foreløbigt med henblik på bl.a. at etablere et "nationalt hjem for det jødiske folk" på sigt. Den efterfølgende periode, under mellemkrigstiden, var karakteriseret af uroligheder, som var forårsaget af spændinger mellem den arabiske og jødiske del af befolkning. Storbritannien agtede, efter anden verdenskrigs afslutning, at afslutte Palæstinamandatet. En afstemning i De Forenede Nationers generalforsamling i 1947 – den såkaldte delingsplanen for Palæstina (resolution 181) – havde her til formål at finde en løsning på uenighederne og stridighederne mellem den arabiske og jødiske del af befolkning i området. Delingsplanen foreslog, at Jerusalem skulle være et "corpus separatum", under international overvågning. Derudover forslog delingsplan en konkret opdeling af landområderne i det daværende Palæstinamandat, hvilket ville have resulteret i skabelsen af såvel en arabisk som en jødisk stat. Selvom delingsplanen blev vedtaget af FN's generalforsamling, var den ikke juridisk bindende, og da Den Arabiske Liga prompte afviste planen blev delingsplanen aldrig til virkelighed. Jøderne, under ledelse af David Ben-Gurion, erklærede efterfølgende, at de havde til hensigt at etablere staten Israel og formulerede i denne forbindelse den israelske uafhængighedserklæring, hvori Israel d. 14. maj 1948 erklærede sin uafhængighed. Uafhængighedserklæringen gjorde dog ikke rede for den nye stats grænser. De arabiske lande indledte en krig, den såkaldte arabisk-israelske krig 1948, blot dagen efter den nye israelske stat havde udråbt sin uafhængighed.
Valuta / Sprog
ISO | Valuta | Symbol | Betydende cifre |
---|---|---|---|
ILS | Ny Shekel (Israeli new shekel) | ₪ | 2 |