Kort (geografi) - Skopje (Grad Skopje)

Skopje (Grad Skopje)
Skopje (Скопје, ; Скопље, ; Shkup; Üsküp) er hovedstaden i Republikken Nordmakedonien.

Byen ligger på bredden af Vardar-floden og mellem bjergene Vodno og Skopska Crna Gora. Byen er 8 km bred og 32 km lang og har ca. 500.000 indbyggere (2002).

Skopje hørte til Jugoslaviens smukkeste byer indtil den 26. juli 1963, da byen blev ramt af en stor katastrofe kl.05:17 om morgenen – et jordskælv som efterlod byen i ruiner med 80% af bygningerne ødelagt.

Skopje er i dag handelscenter for tobak, uld, frugter og grøntsager, som dyrkes i oplandet. I det hedengangne Jugoslavien var Skopje en vigtig producent af jernprodukter, indtil jernværket blev lukket ned. Skopjes Universitet blev åbnet i 1949.

Skopje (Scupi) var i oldtiden hovedstad i kongeriget Dardanien (Dasaretien), stod en tid lang under Romerriget, 1. Bulgarske Rige og blev i 1282 erobret af serberne og gjort til serbisk hovedstad, derefter af de muslimske osmanner (1392), som gjorde den til nøgleby i det Osmanniske Rige. Senere blev den atter en del af Serbien under Balkankrigene (1912-1913) og forblev som sådan i Kongeriget af Serbere, Kroater og Slovenere (1918), som senere skiftede navnet til Jugoslavien (1929).

I 1991 blev den jugoslaviske republik Nordmakedonien en selvstændig nation, og Skopje fortsatte som landets hovedstad.

 
Kort (geografi) - Skopje (Grad Skopje)
Kort (geografi)
Land - Nordmakedonien
Nordmakedonien (Северна Македонија,, Maqedonia e Veriut), officielt Republikken Nordmakedonien (Република Северна МакедонијаRepublika e Maqedonisë së Veriut), er et land i den sydøstlige del af Europa på Balkan-halvøen og grænser op til Grækenland mod syd, Albanien mod vest, Bulgarien mod øst og Kosovo og Serbien mod nord. Landet var tidligere en delrepublik i Jugoslavien.

Den 12. juni 2018 blev der underskrevet en aftale mellem Makedonien og Grækenland, som ændrede navnet til Republikken Nordmakedonien (gældende fra februar-marts 2019) i stedet for de hidtil anvendte navne Republikken Makedonien (anvendt i republikken selv og anerkendt af en del lande, bl.a. Danmark) og FYROM (former Yugoslav Republic of Macedonia) (anvendt i FN og andre internationale organisationer); aftalen blev ratificeret i de to lande. Dette skete efter uenighed mellem Grækenland og Republikken Makedonien over brugen af navnet Makedonien. Selve navneskiftet fandt sted 12. februar 2019.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
MKD Makedonske denarer (Macedonian denar) ден 2
ISO Sprog
SQ Albansk (Albanian language)
MK Makedonsk (Macedonian language)
SR Serbisk (Serbian language)
TR Tyrkisk (Turkish language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Albanien 
  •  Bulgarien 
  •  Grækenland 
  •  Kosovo 
  •  Serbien 
Subnational enhed
Land, State, Region,...
By, Landsby,...