Kort (geografi) - Thessaloniki (Dimos Thessaloniki)

Thessaloniki (Dimos Thessaloniki)
Thessaloniki (Θεσσαλονίκη) er Grækenlands næststørste by og den største by i regionen Centralmakedonien. Byen er også hovedstad i præfekturet Thessaloniki. Thessaloníki kaldes for Selânik (på tyrkisk, Salonika eller Salonica (Σαλονίκη, Солун, Solun, סלוניקה). Byens kaldes historisk også “med-hovedstad”, hvilket refererer til, at den i det østromerske kejserrige var hovedstad sammen med Konstantinopel.

Thessaloniki kommune havde ved en folketælling (2011) 325.182 indbyggere. Det sammenhængende byområde, som omfatter syv kommuner, havde ca. 790.000 indbyggere, mens hele storbyområdets 1.455 km2 rummede godt 1,1 millioner mennesker.

Thessaloniki er Grækenlands næststørste økonomiske, industrielle, kommercielle og politiske center og det største trafikknudepunkt for resten af sydøsteuropa. Byen er kendt for sine festivaler, musik-, film- og teaterbegivenheder, som sammen med et levende kulturliv i det hele taget gør den til landets kulturelle hovedstad. Thessaloniki var i 1997 europæisk kulturhovedstad og i 2014 europæisk ungdomshovedstad.

I 2013 medtog National Geographic byen blandt verdens fremmeste turistdestinationer, og i 2014 erklærede Financial Times den for Europas bedste mellemstore storby i fremtiden, hvad angår menneskelig kapital og livsstil.

Byen blev grundlagt i 315 før vor tidsregning af Kassander af Makedonien. I romertiden var den en vigtig storby og blev siden de byzantinske og osmanniske kejserrigers rigeste og næststørste by og rummer mange monumenter fra sin fortid. Af disse er 15 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Byen var i århundreder præget af sine store jødiske, tyrkiske og græske befolkningsgrupper, hvoraf den jødiske var den største helt frem til 1920'erne.

Af byens to universiteter er Aristoteles Universitetet med sine 95.000 studerende Grækenlands største.

 
Kort (geografi) - Thessaloniki (Dimos Thessaloniki)
Land - Grækenland
Grækenlands flag
Grækenland (Ελλάδα, ), officielt Den Hellenske Republik (Ελληνική Δημοκρατία, ) er et land i den sydøstlige del af Europa på sydspidsen af Balkanhalvøen. Landet ligger strategisk på skillevejen mellem Europa, Asien og Afrika. Det deler landegrænser med Albanien mod nordvest, Nordmakedonien og Bulgarien mod nord og Tyrkiet mod nordøst. Mod øst ligger Det Ægæiske Hav, mod vest Det Ioniske Hav og mod syd Det Libyske Hav, alle dele af Middelhavet.

Athen er hovedstad og landets største by. Andre større byer er Thessaloniki, Patras og Iraklio. Landet er præget af bjerge og har en meget varieret geologi. Landet er sunket, så de kystnære arealer er delvist under vand. På grund af disse ændringer er øbuerne over Det Ægæiske Hav opstået. Hele området er strukturelt ustabilt, og jordskælv er meget almindelige. Grækenland har mere end 2.500 øer, heriblandt mange kendte feriedestinationer: Kreta, Korfu, Santorini, Rhodos og Kos. Landet har et typisk middelhavsklima med milde og regnfulde vintre og varme og tørre somre. Middelhavsområdet er stærkt påvirket af skovbrande. I sommeren 2007 resulterede ekstrem tørke og rekordhøje temperaturer i, at landet oplevede de værste skovbrande i 150 år.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
EUR Euro (Euro) € 2
ISO Sprog
EN Engelsk (English language)
FR Fransk (French language)
EL Græsk (Greek language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Tyrkiet 
  •  Albanien 
  •  Bulgarien 
  •  Nordmakedonien 
Subnational enhed
By, Landsby,...