Wallis og Futuna (Wallis et Futuna)
Øerne er engang i forhistorisk tid blevet befolket af polynesiske folk fra Tonga-øerne, der oprettede de tre kongedømmer Uvea (på Wallis Island), Sigave (på Futuna) og Alo (på Alofi).
Den første europæiske kontakt med øerne hændte i maj 1616, da hollænderne Jacob Le Maire og Willem Cornelisz Schouten "opdagede" Wallis Island, men franskmændene var de første europæere, der bosatte sig på øerne. De første franske missionærer ankom i 1837 og havde held med at omvende de indfødte til katolicismen. I 1842 udbad de sig Frankrigs beskyttelse, efter en del af lokalbefolkningen havde gjort oprør, og i 1887 underskrev dronningen af Uvea en traktat, der etablerede øen som et fransk protektorat. Det samme gjorde kongerne over Sigave og Alo i 1888. Øerne blev underlagt den franske koloni Ny Caledonien. I 1959 stemte befolkningen for status som et fransk oversøisk område, hvilket blev området til del i 1961, hvorved dets underordningsforhold til Ny Caledonien ophørte. Øerne regeres formelt set stadig af tre konger.
Wallis er opkaldt efter den britiske opdagelsesrejsende Samuel Wallis.