Bengali (sprog)
Bengali er et indoeuropæisk sprog som tales i Bangladesh og Indien. Nærmere bestemt er det et indoarisk sprog i den indoiranske sproggruppe. Det tales af omkring 190 millioner mennesker i Bangladesh og de indiske delstater Vestbengalen og Assam, foruden blandt immigranter i Vesten og Mellemøsten. Det er derved det 5. mest talte sprog i verden (efter mandarin, hindi/urdu, spansk og engelsk.
Området som sproget tales i, kaldes traditionelt Bengalen.
I perioden 1947-1971, da Østbengalen eller Østpakistan (vores dages Bangladesh) var en del af Pakistan, blev det bengalske sprog fokuspunkt og grundlaget for den nationale identitet for østbengalerne, hvilket i sidste ende førte til oprettelsen af den selvstændige stat Bangladesh, hvor bengali nu er officielt sprog.
Omkring 1950-52 rejste den voksende middelklasse i Østpakisten sig til en opstand som blev kendt som "Sprogbevægelsen". Det kulminerede 21. februar 1952, da mange unge og studenter blev dræbt af politiet i en demonstration med krav om anerkendelse af bengali som nationalsprog i Østpakistan. 21. februar mindes i dag i Bangladesh som sprogmartyrernes dag, og af UNESCO som international modersmålsdag.

Land
-
Bangladesh
Bangladesh er et forholdsvist nyt land, der har haft en turbulent levetid med diktatur og siden 1992 demokrati. Indtil 1947 var landet en del af det engelske koloniherredømme. Efter englændernes tilbagetrækning blev Indien delt op i det hinduistiske Indien og det muslimske Pakistan. Bangladesh var det daværende Østpakistan, mens det, der i dag kendes som Pakistan, kaldtes Vestpakistan. Bangladesh erklærede sig uafhængigt af Pakistan i 1971, hvilket udløste Bangladeshkrigen, hvorefter landet efter intervention fra Indien opnåede uafhængighed og status som selvstændig stat. -
Indien
Landet har det næsthøjeste antal indbyggere i verden og er det største demokrati med mere end 1 milliard mennesker og flere end 100 forskellige sprog. Den indiske økonomi er den fjerdestørste i verden set i forhold til købekraften.