Grønlandsk (sprog)

Grønlandsk (sprog)
Grønlandsk (grønlandsk: kalaallisut, "grønlændernes sprog") er et sprog i den inuitiske gren af den eskimoisk-aleutiske sprogfamilie, der tales i hele det arktiske område. Grønlandsk tales af ca. 50.000 mennesker i Grønland og ca. 20.000 mennesker i Danmark og er det eneste af de inuitiske sprog, der ikke er et minoritetssprog i sit primære udbredelsesområde, idet de inuitiske sprog i Quebec, Alaska og Sibirien er truet af hhv. fransk, engelsk og russisk. Det skyldes, at grønlænderne i Grønland er en majoritetsgruppe, idet der frem til Anden Verdenskrig kun befandt sig nogle få hundrede danskere og dansksprogede i landet, mens der i dag er ca. 7.000 af en samlet befolkning på 56.452.

Det antages, at Thule-kulturens vandringer i to forskellige retninger rundt om Grønland har ført til de to forskellige sprogvarianter, vestgrønlandsk (kalaallisut) og østgrønlandsk (tunumiisut), som er svært indbyrdes forståelige og snarere kunne regnes for to forskellige sprog. Hertil kommer en tredje variant, Thule-sprog (inuktun), som indtager en mellemposition mellem vestgrønlandsk og inuitsprogene i det nordøstlige Canada og som menes at stamme fra en senere indvandring.

Vestgrønlandsk, der er den mest udbredte variant, og som tales af ca. 70.000 sprogbrugere, har i sig selv tre dialekter – nordvestgrønlandsk, midtgrønlandsk og sydgrønlandsk – som er indbyrdes forståelige. Heraf er den midtgrønlandske dialekt mest udbredt, idet det grønlandsk, der tales i hovedstaden Nuuk, dominerer det offentlige liv.

Sprogligt står de inuitiske sprog og således grønlandsk relativt isoleret. Selv om nordboerne var længe i Grønland, fra 985 til midt i det 15. århundrede, har moderne grønlandsk kun indoptaget få nordiske ord: Kuanneq af kvan, niisa af hnísa (marsvin) og puuluki af porrke (gris). Grønlandsk har et eget ord for Holland med betydningen "lavtliggende egn". Det grønlandske ord qallunaat for danskere betyder også "dem med store øjenbryn".

Det moderne Grønland blev præget af herrnhutermissionen i tiden fra 1733-1900, men heller ikke tysk har sat sig varige spor i sproget. Et eksempel er dog ajasoornarpoq: det er forbavsende (efter ach ja so). Under Anden Verdenskrig, hvor Grønlands forsvar var i hænderne på amerikanerne, blev sproget påvirket af amerikanske ord, hvor baaj (farvel) og dump (losseplads) stadig benyttes i dagligt grønlandsk i dag. Grønlandsk er blevet præget af danskere og dansk i henved 300 år og har indoptaget en lang række danske ord og ord via dansk som bøffi og bussit, idet fremmedordet som ender på en konsonant tilføjes et i og evt. udsættes for konsonantfordobling. Selvom moderne grønlandsk har haft behov for mange låneord, har sproget i al væsentlighed bevaret sin struktur og egenart.

Det er en myte, at der findes hundreder af ord for sne på grønlandsk: Grønlandsk har reelt kun to basale ord for sne, nemlig qanik (faldende sne, dvs. snevejr) og aput (liggende sne, dvs. snedække). Disse kan selvfølgelig udbygges med allehånde kvalificeringer, som også det danske ord "sne" kan (tøsne, nysne osv.). Det er imidlertid korrekt, at grønlandsk har udviklet et ordforråd på områder, hvor sprogbrugerne har haft brug for det, fx for byttedyr og sociale relationer. Behovet for at italesætte emner som militærteknologi og grøntsager har derimod længe været uaktuelle, hvorfor en del fremmedord har måttet tages i brug, eller passende ord har måttet konstrueres. Det er Oqaasileriffik (på dansk: Sprogsekretariatet) i Nuuk, der overvåger sprogets aktuelle udvikling, med Oqaasiliortut (på dansk: Sprognævnet) som beslutningstagende organ – som Dansk Sprognævn gør det med dansk.

Land
  • Grønland
    Grønland (Kalaallit Nunaat, [] ) er et selvstyrende område indenfor Kongeriget Danmark, bestående af øen af samme navn, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Canadas arktiske øer. Grønland hører geografisk til det nordamerikanske kontinent, mens det geopolitisk hører til Europa. Grønland har både politisk og kulturelt været tæt knyttet til Europa (specielt Norge og senere Danmark) i mere end et årtusind. I 2008 gennemførte det grønlandske folk en folkeafstemning for øget selvstyre, som med 75 % af stemmerne blev vedtaget.

    Fra 1. januar 2018 er Grønland inddelt i fem kommuner.