Land
Aserbajdsjan
Aserbajdsjan (Azərbaycan), officielt Republikken Aserbajdsjan (Azərbaycan Respublikası), er en republik i den sydøstlige del af Kaukasus. Hoveddelen ligger i Asien, men en lille del ligger på europæisk side nord for Kaukasusbjergene. Landet grænser til Armenien, Georgien, Iran, Rusland, Tyrkiet og har også en kystlinje til det Kaspiske Hav.
Aserbajdsjan er en sekulær stat, og landet har været medlem af Europarådet siden 2001. Størstedelen af befolkningen er shiamuslimer og er af vestlig, tyrkisk afstamning, kendt som aserbajdsjanere. I Lankaran-provinsen nær grænsen til Iran bor der også repræsentanter af talysj-folket, som taler et nordvestligt iransk sprog. Landet nærmer sig formelt at være et demokrati, men har i øjeblikket et autoritært styre.
Georgien
Georgien (საქართველო, ) er en selvstændig stat i Østeuropa. Landet har grænser til Rusland i nord og øst, Tyrkiet og Armenien i syd, Aserbajdsjan i sydøst, og Sortehavet i vest. Hovedstaden er Tbilisi.
Den største by er hovedstaden Tbilisi med cirka 1.200.000 indbyggere. Det officielle sprog er georgisk. Befolkningens etniske sammensætning består af 83,8 % georgiere, 6,5 % aserbajdsjanere, 5,7 % armeniere, 1,5 % russere og 2,5 % af øvrige folkeslag. Forventet levealder er for mænd 74,2 år, og for kvinder 81,2.
Kasakhstan
Kasakhstan (Қазақстан,, Казахстан, ), officielt Republikken Kasakhstan (Қазақстан Республикасы, ; Республика Казахстан, ) er et land i både Europa og Centralasien. Det grænser op til Rusland, Kina, Turkmenistan, Kirgisistan og Usbekistan, og har kystlinje mod det Kaspiske Hav. Indbyggertallet er 16 mio. hvoraf ca. 63 % er kasakhere, resten er diverse mindretal. Landet har et areal på 2.717.300 km² og er dermed verdens 9. største land. Hovedstaden er Nursultan, tidligere kaldet Astana.
Kasakhstan består af flade områder, stepper, taigaer (sibirsk skovland), stejle dalstrøg, åse, deltaer og sneklædte bjerge, og ørkener. Landet er tyndt befolket, og befolkningstætheden er mindre end seks personer per kvadratkilometer. Kasakhstan er etnisk og kulturelt mangeartet, delvis på grund af masseforflytninger af flere etniske grupper til landet i Stalin-tiden.
Kirgisistan
Kirgisistan (kirgisisk: Кыргызстан, Kyrgyzstan), også Kirgisien eller fejlagtigt "Kirgistan", officielt den Kirgisiske Republik, er et bjergrigt land i Centralasien mellem Kina, Kasakhstan, Tadsjikistan og Usbekistan. Hovedstaden er Bisjkek. Landet var en sovjetrepublik indtil Sovjetunionens sammenbrud i 1991. Landets unge demokrati var stabilt under den tidligere præsident Askar Akajev i 1990’erne, men har senere bevæget sig mod autokrati og autoritært styre. Efter revolutionen i Kirgisistan i 2005 trak præsident Akajev trak sig ud, og den politiske situation i landet er for tiden usikker.
Mongoliet
Mongoliet (mongolsk: Монгол улс, den mongolske nation) er en selvstændig indlandsstat beliggende i Øst- og Centralasien. Landet grænser op til Rusland mod nord og Kina mod syd, øst og vest. Mongoliet har et landareal på 1.594.116 km² og er dermed verdens 19. største stat målt i areal. Med en befolkning på cirka 2,9 millioner har Mongoliet desuden den laveste befolkningstæthed i verden blandt de selvstændige nationer. Ulan Bator, som i 2015 har knap 1,4 million indbyggere, er landets hovedstad og største by. Mongoliet er en parlamentarisk republik.
Området som i dag udgør Mongoliet er i løbet af historien blevet styret af flere nomadiske imperier, blandt andet xiongnu, xianbei, rouran og göktürkerne. Landområdet var desuden centrum for Det mongolske kejserdømme, som blev etableret af Djengis Khan i 1206; hans sønnesøn, Kublai Khan, indtog Kina og grundlagde Yuan-dynastiet. Kejserdømmet var det største sammenhængende imperium i verdenshistorien og strakte sig på sit højeste over et område på 35 millioner km² og omfattede mere end 100 millioner mennesker. Efter Yuan-dynastiets sammenbrud i 1368 trak mongolerne sig tilbage til nogenlunde det område, der nu udgør Mongoliet. I det 16. og 17. århundrede kom Mongoliet under indflydelse af den tibetanske buddhisme. Mod slutningen af det 17. århundrede var størstedelen af landområdet erobret og indlemmet i Qing-dynastiet. Efter Qing-dynastiets sammenbrud i 1912 erklærede Mongoliet sig selvstændigt, men landet sled for at få etableret et uafhængigt styre og blev i realiteten ikke uafhængigt før næsten et årti senere, i 1921. I denne periode kom landet under stærk russisk og sovjetisk indflydelse, og i 1924 blev Folkerepublikken Mongoliet oprettet som en sovjetisk satellitstat. Efter de mange revolutioner i Østeuropa efteråret 1989 gennemgik Mongoliet sin egen revolution i 1990, noget som førte til kommunistregimets fald og etableringen af en ny grundlov i 1992 samt overgang til markedsøkonomi.
Tadsjikistan
Tadsjikistan (officielt: Republikken Tadsjikistan; Тоҷикистон, ; tidligere kendt som den Tadsjikiske Sovjetiske Socialistiske Republik) er et bjergrigt land i Centralasien. Det er en indlandsstat med grænser til Afghanistan mod syd, Folkerepublikken Kina mod øst, Kirgisistan mod nord og Usbekistan mod vest. Landet beboes primært af tadsjikker, som deler kultur og historie med iranerne og som taler tadsjikisk, et sprog tæt relateret til persisk. (Tadsjikistan betyder tadsjikernes land). Området var engang centrum for Samanidriget. Tadsjikistan blev i det 20. århundrede indlemmet i Sovjetunionen.
De første mennesker bosatte sig i landet som nu er Tadsjikistan for 6000 år siden. Landet har været under styre af forskellige imperier igennem historien, men har for det meste tilhørt det persiske rige. Før Kristus var det del af Bactria-imperiet. Arabere kom med islam i det 7. århundrede. Samanidriget erstattede araberne, men blev til slut selv fordrevet af tyrkiske erobrere. Mongolerne tog senere kontrol over området, og Tadsjikistan blev del af Bukhara-emiratet.
Turkmenistan
Turkmenistan er et land i Centralasien. Det grænser mod nordvest til Kasakhstan, mod nordøst til Usbekistan, mod sydøst til Afghanistan og mod sydvest til Iran. Mod vest er der kyst mod det Kaspiske Hav. Hovedstaden er Asjkhabad.
I det 8. århundrede e.v.t. udvandrede tyrkiske-talende Oghuz-stammer fra Mongoliet til nutidens Centralasien. Som en del af en magtfuld stammesammenslutning, dannede Oghuzerne det etniske grundlag for den moderne turkmenske befolkning. I det 10. århundrede blev navnet "turkmenske" første gang anvendt om oghuziske stammer, der accepterede Islam og begyndte at bosætte sig i nutidens Turkmenistan, hvor de var under Seldsjukrigets herrdømme, der var sammensat af oghuzstammer, som levede i det nuværende Iran og Turkmenistan. Turkmenske soldater, der var i Seldsjukrigets tjeneste, spillede en vigtig rolle i spredningen af tyrkisk kultur, da de vandrede vestpå ind i nutidens Aserbajdsjan og det østlige Tyrkiet.
Usbekistan
Usbekistan (officielt: Republikken Usbekistan, Ўзбекистон Республикаси/ئوزبېكىستان رېسپۇبلىكەسى, ) er et land i Centralasien. Usbekistan grænser op til Kasakhstan i nord, Turkmenistan og Afghanistan i syd samt Tadsjikistan og Kirgisistan i øst. Usbekistan har tidligere været en del af Sovjetunionen, og erklærede sin uafhængighed 1. september 1991.
* Indbyggertal: 26.851.195 (2005).
Estland
Estland ; (Eesti, udtalt ['e:sti]), officielt Republikken Estland (Eesti Vabariik), er et land i den baltiske region i Nordeuropa. Det grænser mod nord til Finske Bugt, til vest mod Østersøen, til syd mod Letland (343 km) samt den østlige grænse mod Rusland (338,6 km), som hovedsagelig består af søen Peipus på 3.555 km². Estland har søgrænser over Østersøen mod vest med Sverige og Finland i nord. Estland har et samlet areal på 45.227 km², heraf vand 2.839 km², landareal på 42.388 km², og har et fugtigt fastlandsklima.
Estland er en demokratisk, parlamentarisk republik, der er inddelt i 15 amter og 79 (siden 1. november 2017) kommuner, og dets hovedstad og største by er Tallinn. Med et indbyggertal på omkring 1,3 mill., er det et af de mindste lande befolkningsmæssigt i Den Europæiske Union, Eurozonen og den Nordatlantiske Traktat Organisation (NATO). 1. januar 2018 boede 610.000 indbyggere i amtskommunen Harjumaa, areal 4.309 km² landareal (141 indbyggere per km²), som Tallinn (450.305 indbyggere (1. juni 2018)) er en del af, og 708.000 (18,5 indbyggere per km²) i resten af Estland på 38.079 km² landareal. Halvdelen af indbyggerne bor i de fire mest folkerige kommuner.
Hviderusland
Hviderusland (Беларусь, ), officielt Republikken Hviderusland (Рэспубліка Беларусь, ), er et land i det østlige Europa.
Landet var tidligere en del af Sovjetunionen. Hviderusland har 9,6 millioner indbyggere (2009), hvoraf 8,3 % er russere. Hviderusland blev selvstændigt i 1991, da Den hviderussiske socialistiske sovjetrepublik erklærede sin uafhængighed af Sovjetunionen. Igennem historien har hviderusserne været underlagt nabolandene Polen-Litauen og Det russiske Kejserrige; dagens Hviderusland er en videreførelse af sovjetrepublikken, der blev oprettet i 1919. Landet fik sine nuværende grænser i 1945 i forbindelse med afslutningen af Anden verdenskrig. Siden 1994 er Hviderusland blevet ledet af præsident Aleksandr Lukasjenko. Lukasjenko styrer landet med hård hånd, og internationale organisationer beskylder regimet for en mængde brud på menneskerettighederne. Dette har ført til, at Hviderusland i høj grad er isoleret på internationalt plan, og landet er blandt andet udelukket fra Europarådet.
Letland
Republikken Letland (Latvijas Republika) er et land i Baltiske region i Nordeuropa. Landet har grænse til Østersøen. Estland og Litauen er Letlands nabolande mod henholdsvis nord og syd. I øst grænser landet op til Rusland og Hviderusland. Landareal 62.249 km².
Letland (Latvija, Латвия, Lettland, Lettonia) blev først et konkret geografisk område efter uafhængigheden i 1918. Før den tid var Letland hovedsagelig opdelt i regionerne Livland, Kurland, Semgallen, Letgallen (Latgale) samt større byer med privilegerede rettigheder. Regionernes og byernes administrative størrelser har gennem de forgangne århundreder ændret sig.
Litauen
Republikken Litauen (, Žemaitisk: Lietovas Respoblėka) er et land i Nordeuropa, det sydligste af de tre baltiske lande. Landet ligger langs Østersøens sydøstlige bred og grænser til Letland i nord, Hviderusland i øst og sydøst og Polen og den russiske eksklave Kaliningrad oblast mod sydvest. Tværs over Østersøen ligger Sverige og Danmark. Landet har en befolkning på 2,986 millioner, og dets hovedstad og største by er Vilnius.
I 1300-tallet var Litauen det største land i Europa, og dagens Hviderussland, Ukraina samt dele af Polen og Rusland var underlagt Storfyrstendømmet Litauen. Med Lublinunionen fra 1569 formede Polen og Litauen en ny stat, Den polsk-litauiske realunion. Realunionen varede i over to hundrede år, indtil nabolandene systematisk afviklede den fra 1772 til 1795. Ved delingen af realunionen overtog Det Russiske Kejserrige størstedelen af det litauiske territorium.
Moldova
Republikken Moldova er et østeuropæisk land beliggende mellem Rumænien og Ukraine. Landet har ikke adgang til Sortehavet og udgjorde fra 1945 til 1991 en delrepublik i Sovjetunionen. Landet har siden sin løsrivelse fra Sovjetunionen været præget af en konflikt mellem centralregeringen og landets etnisk-russiske mindretal i Transnistrien (Transdnjestr), der de facto har løsrevet sig fra Moldova. Indbyggerne i staten kaldes moldovere, og er for flertallets vedkommende etniske rumænere. Større mindretal udgøres af russere, ukrainere og gagauzere. Sidstnævnte er et kristent tyrkisktalende folk. Må ikke forveksles med det historiske fyrstendømme Moldavien, der var underlagt tyrkisk herredømme.
Siden sidst i Middelalderen udgjorde Moldova den østlige del af det rumænske fyrstendømme Moldavien, som var en vasalstat under osmannisk overhøjhed. Samme status havde nabolandet Valakiet. Under Napoleonskrigene erobrede den russiske zar Alexander 1. den østlige del af fyrstendømmet Moldavien. Det erobrede område omtaltes også som Bessarabien og omfatter ud over den nuværende republik Moldova en smal landstribe mellem Moldova og Sortehavet. Hele Bessarabien forblev under russisk kontrol indtil den russiske revolution. I 1920 blev Bessarabien indlemmet i kongeriget Rumænien.
Rusland
Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация, ; IPA: [rɐsʲijskəjə fʲɪdʲɪratsɨjə]) er et land i Eurasien. Med 17.075.200 km² er Rusland arealmæssigt det største land i verden, der dækker mere end en ottendedel af Jordens beboede landområde, og har den niende største befolkning, med over 144 millioner indbyggere i slutningen af marts 2016. Den europæiske vestlige del af landet er meget tættere befolket og urbaniseret end den østlige del; Omkring 77% af befolkningen bor i europæisk Rusland. Ruslands hovedstad Moskva er en af de største byer i verden; andre større bycentre er Sankt Petersborg, Novosibirsk, Jekaterinburg, Nisjnij Novgorod og Kasan.
Strækkende sig over hele Nordasien og meget af Østeuropa spænder Rusland over elleve tidszoner og omfatter en bred vifte af miljøer og landformer. Fra nordvest til sydøst deler Rusland landegrænser med Norge, Finland, Estland, Letland, Litauen og Polen (begge med Kaliningrad oblast), Hviderusland, Ukraine, Georgien, Aserbajdsjan, Kasakhstan, Kina, Mongoliet og Nordkorea. Landet deler havområder med Japan ved det Okhotske Hav og den amerikanske delstat Alaska på tværs af Beringstrædet.
Ukraine
Ukraine (Україна, ) er et land i Østeuropa. Det grænser op til Rusland mod øst, Hviderusland mod nordvest, Polen, Ungarn og Slovakiet mod vest, Rumænien og Moldova mod sydvest, og Sortehavet og Det Azovske Hav mod henholdsvis syd og sydøst. Ukraine er i øjeblikket involveret i en territorialstridighed med Rusland over Krimhalvøen, som Rusland annekterede i 2014, men som Ukraine samt hovedparten af det internationale samfund anerkender som ukrainsk. Med Krimhalvøen har Ukraine et samlet areal på 603.628 kvadratkilometer, hvilket gør det til Europas største land. Ukraine er desuden verdens 46. største land. Ukraine har et indbyggertal på 42,5 millioner. Det er dermed det 32. folkerigeste land i verden.
Ukraine er en enhedsstat med et semipræsidentielt styre. Magten er adskilt i en lovgivende, udøvende og dømmende instans. Ukraines hovedstad og største by er Kijev. Medregnet paramilitære grupper har Ukraine, næstefter Rusland, den største hær i Europa. Landet er hjemsted for 42,5 millioner indbyggere, hvoraf 77,8 procent er etniske ukrainere. De største etniske minoriteter i landet er russere (17,3 procent), rumænere/moldovere, hviderussere, krimtatarer, bulgarere, ungarere, albanere og gagauzer. Landets officielle sprog er ukrainsk og dets alfabet er kyrillisk. Langt størstedelen af ukrainerne tilhører den ortodokse tro, hvilket i høj grad har påvirket ukrainsk arkitektur, litteratur og musik. Ukraine er medlem af FN, Europarådet, Organisationen for sikkerhed og samarbejde i Europa, GUAM og SNG.
