Nationalflag - Østrigs flag

Nationalflag  >  Østrigs flag

Østrigs flag

Østrigs flag består af en horisontal hvid stribe på rød bund. Sammen med det danske flag gør Østrig krav på at have et af verdens ældste flag. Imidlertid har det røde og hvide flag ikke været i kontinuerlig brug som Østrigs flag gennem historien. Da Habsburgmonarkiet brød sammen i 1918 havde de røde og hvide farver konkurrence fra sort og gult. Østrigs flag, som vi kender det i dag, blev først officielt vedtaget i 1919. Disse farver blev valgt, netop på grund af de historiske relationer, man fandt frem til dengang.

Farverne siges at stamme fra hertug Leopold V af Østrig (1157-1194), som ved Slaget ved Acre under korstoget blev dækket af blod. Men da han fjernede sit bælte, kunne man se en hvid stribe, hvor bæltet havde været. Egentlig stammer flaget fra 1200-tallet, da hertug Fredrik II af Østrig ville lægge afstand til den tysk-romerske kejser.

Rød og hvid er også farverne for flere af landets delstater: Oberösterreich, Salzburg, Tyrol, Vorarlberg og Wien.

Østrigs statsflag har rigsvåbnet sat ind i midten af flaget.

Forbundspræsidenten fører et flag inspireret af militære faner, noget flammeborden i rødt og hvidt vidner om. Formatet er kvadratisk og midterste del af flagdugen er delt i Østrigs farver: rød-hvid-rød. I midten af flaget findes Østrigs rigsvåben i et hvidt våbenskjold med rund underkant. Statsrådet i forbundsregeringen benytter samme flag.

Peter Diem: Die Symbole Österreichs, Wien, 1995

* Østrigs symboler (tysk) af Peter Diem

* Fane og flagetikette (tysk) af Peter Diem

* Hoheitszeichen Østrigs Bundesheer

Nationalflag 
Østrigs flag

Land - Østrig

Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich) er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering. Østrig er omgivet af land på alle sider og støder op til Liechtenstein og Schweiz i vest, Italien og Slovenien i syd, Ungarn og Slovakiet i øst og Tyskland og Tjekkiet i nord. Hovedstaden er Wien. Østrig har 8,3 mio. indbyggere, hvoraf tre fjerdedele tilhører den romersk-katolske tro. Det officielle sprog er tysk, der tales i dialektiske former. Herudover er slovensk, kroatisk og ungarsk anerkendte minoritetssprog.

Republikken Østrig blev dannet på resterne af det østrig-ungarske dobbeltmonarki efter 1. verdenskrig og fik sin første statsforfatning i 1920. Denne blev videreført efter 2. verdenskrig i 1945, hvor den Anden Republik blev dannet. Fuld suverænitet fik Østrig med statstraktaten af 15. maj 1955. Østrig har en forfatningsbestemt neutralitet og er sæde for flere internationale organisationer, heriblandt FN, OSCE og OPEC. Landets statsoverhoved er forbundspræsidenten. Forbundskansleren er regeringchef.
Kvarter (by) - Land  

  •  Italien 
  •  Liechtenstein 
  •  Schweiz 
  •  Slovakiet 
  •  Slovenien 
  •  Tjekkiet 
  •  Tyskland 
  •  Ungarn 

Sprog

Flag of Austria (English)  Bandiera dell'Austria (Italiano)  Vlag van Oostenrijk (Nederlands)  Drapeau de l'Autriche (Français)  Flagge Österreichs (Deutsch)  Bandeira da Áustria (Português)  Флаг Австрии (Русский)  Bandera de Austria (Español)  Flaga Austrii (Polski)  奧地利國旗 (中文)  Österrikes flagga (Svenska)  Drapelul Austriei (Română)  オーストリアの国旗 (日本語)  Прапор Австрії (Українська)  Национално знаме на Австрия (Български)  오스트리아의 국기 (한국어)  Itävallan lippu (Suomi)  Bendera Austria (Bahasa Indonesia)  Austrijos vėliava (Lietuvių)  Østrigs flag (Dansk)  Rakouská vlajka (Česky)  Avusturya bayrağı (Türkçe)  Застава Аустрије (Српски / Srpski)  Austria lipp (Eesti)  Vlajka Rakúska (Slovenčina)  Ausztria zászlaja (Magyar)  Zastava Austrije (Hrvatski)  ธงชาติออสเตรีย (ไทย)  Austrijas karogs (Latviešu)  Σημαία της Αυστρίας (Ελληνικά)  Quốc kỳ Áo (Tiếng Việt) 
 mapnall@gmail.com