Nationalflag - Camerouns flag

Nationalflag  >  Camerouns flag

Camerouns flag

Camerouns flag i sin nuværende form blev taget i brug 20. maj 1975. Det tidligere flag havde de samme farver, men med to stjerner. Flaget bruger de traditionelle panafrikanske farver, og brugen af trikoloren er inspireret fra det franske flag.

Midterstriben står for enhed: rødt er farven for enhed, og stjernen kaldes "enhedsstjernen". Det gule repræsenterer solen, og savannerne i den nordlige del af landet, mens den grønne farve repræsenterer skovene i det sydlige Cameroun.

Nationalflag 
Camerouns flag

Land - Cameroun

Cameroun, officielt Republikken Cameroun, er en enhedsstat i Vest- og Centralafrika. Landet grænser mod Nigeria i vest, Tchad i nordøst, Centralafrikanske Republik i øst, Ækvatorialguinea, Gabon og Republikken Congo i syd. Camerouns kyst ligger ved Bonnybugten, som er en del af Guineabugten og Atlanterhavet. Landet kaldes "Miniafrika" pga. sine geologiske og kulturelle forskelle. Landets natur består af strande, ørkener, bjerge, regnskove og savanner. Det højeste punkt er Mount Cameroon mod sydvest, og de største byer er Douala, Yaoundé og Garoua. Over 200 forskellige etniske og sproglige grupper hører hjemme i Cameroun. Landet er kendt for sin traditionelle musik, som især er makossa og bikutsi og for sit dygtige fodboldlandshold. Engelsk og fransk er de officielle sprog.

De første beboere i landets nuværende område var sao-civilisationen, der levede omkring Tchad-søen, og jæger- og samlerfolket baka i regnskoven mod sydøst. Portugisiske udforskere kom til området i det 15. århundrede og navngav det Rio dos Camarões, hvor navnet Cameroun stammer fra. Fulani-soldater grundlagde Adamawa-emiratet mod nord i det 19. århundrede, og forskellige etniske grupper mod vest og nordøst etablerede stærke høvdingesamfund og fon. Cameroun blev en tysk koloni i 1884. Efter 1. verdenskrig blev territoriet et mandatområde delt mellem franskmændene og briterne. Partiet Union des Populations du Cameroun kæmpede for landets uafhængighed, men blev forbudt i 1950'erne. Der blev ført krig mellem de franske og camerounske styrker indtil 1971. I 1960 blev Fransk Cameroun selvstændigt som Republikken Cameroun under præsident Ahmadou Ahidjo. Den sydlige del af Britisk Cameroun sluttede sig til det selvstændige land i 1961 og skabte dermed Den Føderale Republik Cameroun. Landet fik navnet Den Forenede Republik Cameroun i 1972 og Republikken Cameroun i 1984.
Kvarter (by) - Land  

  •  Centralafrikanske Republik 
  •  Gabon 
  •  Nigeria 
  •  Republikken Congo 
  •  Tchad 
  •  Ækvatorialguinea 

Sprog

Flag of Cameroon (English)  Bandiera del Camerun (Italiano)  Vlag van Kameroen (Nederlands)  Drapeau du Cameroun (Français)  Flagge Kameruns (Deutsch)  Bandeira dos Camarões (Português)  Флаг Камеруна (Русский)  Bandera de Camerún (Español)  Flaga Kamerunu (Polski)  喀麦隆国旗 (中文)  Kameruns flagga (Svenska)  Drapelul Camerunului (Română)  カメルーンの国旗 (日本語)  Прапор Камеруну (Українська)  Национално знаме на Камерун (Български)  카메룬의 국기 (한국어)  Kamerunin lippu (Suomi)  Bendera Kamerun (Bahasa Indonesia)  Kamerūno vėliava (Lietuvių)  Camerouns flag (Dansk)  Kamerunská vlajka (Česky)  Kamerun bayrağı (Türkçe)  Застава Камеруна (Српски / Srpski)  Kameruni lipp (Eesti)  Vlajka Kamerunu (Slovenčina)  Kamerun zászlaja (Magyar)  Zastava Kameruna (Hrvatski)  ธงชาติแคเมอรูน (ไทย)  Kamerūnas karogs (Latviešu)  Σημαία του Καμερούν (Ελληνικά)  Quốc kỳ Cameroon (Tiếng Việt) 
 mapnall@gmail.com