Nationalflag - Marokkos flag

Nationalflag  >  Marokkos flag

Marokkos flag

Marokkos flag er et rødt flag med et grøn pentagram i midten. Størrelsesforholdet er 2:3. Skønt dagens flag blev taget i brug ved Marokkos uafhængighed fra Frankrig i 1956, har det også en langt ældre historie.

Frem til midten af 1600-tallet havde Marokko et helt hvidt flag, men under Alaouitedynastiet blev farven ændret til dyb rød, som er symbolet på profeten Muhammeds efterkommere. Det ensfarvede flag forblev uforandret til begyndelsen af det franske protektorat. I denne periode skabte rødfarvede flag en del forvirring, eftersom de nye kommuniststater også valgte rødt som hovedfarve på sine flag. Det blev derfor bestemt at nationalflaget skulle bære en grøn sekstakket stjerne i midten. Denne stjerne blev i 1915 ændret til en femtakket stjerne. Der er nogen usikkerhed hvorfor denne ændring fandt sted, men den gængse opfattelse er, at de fem takker på stjernen repræsenterer de fem søjler som islam bygger på.

Under det franske protektorat (1919-46) førte Marokko et koffardiflag baseret på den røde dug med det grønne pentagram, med den franske tricolore indsat i kantonen. I den spanske zone blev der i årene 1937-56 ført et helt andet koffardiflag. Dugen var også i dette flag rød, men pentagrammet var hvidt og sat i et grønt felt i kantonen. Disse flag forsvandt ved Marokkos uafhængighed i 1956.

Marokkos koffardiflag og orlogsflag er begge varianter af nationalflaget. Koffardiflaget har en gul krone i øvre hjørne ved stangen, mens orlogsflaget har fire gule kroner, en i hvert hjørne.

Marokkos kongeflag er en kvadratisk grøn dug med det kongelige våben i midten.

* ''Album des pavillons nationaux et des marques distinctives. National flags and distinctive markings'', Service hydrographique et océanographique de la marine, Brest, 2000

Nationalflag 
Marokkos flag

Land - Marokko

Marokko (المغرب, Maroc) er et land i Nordvestafrika. Det har grænse med Vestsahara i sydvest, og Algeriet i øst. Kystlinjen vest for landet udgøres af Atlanterhavet. Hovedstaden er Rabat. Casablanca er landets største by. Det officielle sprog er arabisk. Herudover tales i dele af landet berbisk, som findes i flere dialekter, ligesom fransk og spansk er udbredt grundet landets fortid som fransk protektorat og spansk interesseområde.

Landet udgøres af Atlasbjergene, hvori der udspringer adskillige floder. Floderne afvander den store slette mellem bjergene og Atlanterhavet. Landet grænser op til Sahara. Marokko er i udkanten af den afrikanske plade
Kvarter (by) - Land  

  •  Algeriet 
  •  Vestsahara 
  •  Spanien 

Sprog

Flag of Morocco (English)  Bandiera del Marocco (Italiano)  Vlag van Marokko (Nederlands)  Drapeau du Maroc (Français)  Flagge Marokkos (Deutsch)  Bandeira de Marrocos (Português)  Флаг Марокко (Русский)  Bandera de Marruecos (Español)  Flaga Maroka (Polski)  摩洛哥國旗 (中文)  Marockos flagga (Svenska)  Drapelul Marocului (Română)  モロッコの国旗 (日本語)  Прапор Марокко (Українська)  Национално знаме на Мароко (Български)  모로코의 국기 (한국어)  Marokon lippu (Suomi)  Bendera Maroko (Bahasa Indonesia)  Maroko vėliava (Lietuvių)  Marokkos flag (Dansk)  Marocká vlajka (Česky)  Fas bayrağı (Türkçe)  Застава Марока (Српски / Srpski)  Maroko lipp (Eesti)  Vlajka Maroka (Slovenčina)  Marokkó zászlaja (Magyar)  Zastava Maroka (Hrvatski)  ธงชาติโมร็อกโก (ไทย)  Σημαία του Μαρόκου (Ελληνικά)  Quốc kỳ Maroc (Tiếng Việt) 
 mapnall@gmail.com