Nationalflag - Perus flag

Nationalflag  >  Perus flag

Perus flag

Perus flag består af tre felter i farverne rød, hvid og rød. Til nogle formål er landets nationalvåben placeret i midten af det hvide felt. Flaget er i forholdet 2:3.

Perus flag stammer fra tiden omkring uafhængighedskrigen mod Spanien i 1820'erne. Det første nationalflag blev skabt i 1820 da befrielseshelten José de San Martín marcherede fra Argentina via Chile til Peru med sin Andeshær. San Martín skabte et diagonalstribet flag i farverne rød og hvid, og med våbenskjoldet i midten. Farverne rød og hvid skal efter legenden have været motiveret af synet af en flamingoflok som lettede. I marts 1822 blev et andet flag taget i brug af uafhængighedstilhængere. Dette var vandret delt i rødt over hvidt over rødt og havde tegningen af en sol i midten. Solsymbolet har forankring i inkacivilisationens øverste guddom Inti, men er også et frihedssymbol som på omtrent samme tid blev indført i Argentinas og Uruguays flag.

Da flaget med vandrette striber mindede for meget om Spaniens flag, blev flaget ændret til lodrette farvefelter. Perus nationalflag havde nu fundet sin form, men ikke sin endelige udformning. Perus nuværende flag blev indført 25. februar 1825. Farverne fra tidligere flag blev beholdt, men solmærket blev taget ud og erstattet af en variant af nationalvåbenet. Første felt i nationalvåbenet viser en vicuña, et dyr beslægtet med lamaen og alpakaen. Andre felter viser et træ (cinchona), mens tredje felt viser et overflødighedshorn. Våbenet er omgivet af en krans af palme- og laurbærgrene. Flagets farver gives en symboltolkning, hvor hvid står for renhed og rød repræsenterer patrioternes blod. Selv om solsymbolet ikke længere er at finde i Perus nationalflag, er solmærket fortsat at finde i præsidentflaget, samt en række militære rang- og kommandoflag.

Som nationalflag og koffardiflag føres det rød-hvide flaget uden våben. Flaget med våben i en krans gør tjeneste som statsflag, både på land og til søs, og som krigsflag, dog med nationalvåbenet uden krans.

Nationalflag 
Perus flag

Land - Peru

Peru (spansk: Perú; quechua og aymara: Piruw), officielt Republikken Peru (spansk: República del Perú), er et land i det vestlige Sydamerika. Det grænser op til Ecuador og Colombia mod nord, Brasilien mod øst, Bolivia mod sydøst, Chile mod syd og Stillehavet mod vest. Peru er et af kun 17 lande, der har en ekstremt høj grad af naturlig biodiversitet, og de zoologiske habitater og botaniske levesteder strækker sig fra Stillehavsregionens tørre sletter i vest til det tropiske Amazonbassin i øst. Andesbjergene strækker sig fra nord til sydøst.

Peru var i føreuropæisk tid hjemsted for adskillige store kulturer. Disse kulturer omfattede bl.a. Norte Chico-civilisationen i det 32. århundrede f.Kr., som er den ældst kendte civilisation i Sydamerika, og Inkariget, der var det største og mest sofistikerede rige i det præcolumbianske Amerika. Det Spanske Imperium erobrede området i det 16. århundrede og etablerede et vicekongedømme, som omfattede det meste af rigets sydamerikanske kolonier. Peru erklærede sig i 1821 for uafhængigt, og efter en lang række militære kampagner anført af José de San Martín og Simón Bolívar, lykkedes det i 1824 med Slaget ved Ayacucho at løsrive sig fra spansk overherredømme. I årene efter uafhængigheden oplevede det unge land en periode med økonomisk og politisk stabilitet, men den endte brat med Salpeterkrigen mod Chile. Det 20. århundredes Peru var generelt præget af territorialstridigheder, kup og social uro, selvom der også var kortvarige perioder med stabilitet og økonomiske opsving.
Kvarter (by) - Land  

  •  Bolivia 
  •  Brasilien 
  •  Chile 
  •  Colombia 
  •  Ecuador 

Sprog

Flag of Peru (English)  Bandiera del Perù (Italiano)  Vlag van Peru (Nederlands)  Drapeau du Pérou (Français)  Flagge Perus (Deutsch)  Bandeira do Peru (Português)  Флаг Перу (Русский)  Bandera del Perú (Español)  Flaga Peru (Polski)  秘鲁国旗 (中文)  Perus flagga (Svenska)  ペルーの国旗 (日本語)  Прапор Перу (Українська)  Национално знаме на Перу (Български)  페루의 국기 (한국어)  Perun lippu (Suomi)  Bendera Peru (Bahasa Indonesia)  Peru vėliava (Lietuvių)  Perus flag (Dansk)  Vlajka Peru (Česky)  Peru bayrağı (Türkçe)  Застава Перуа (Српски / Srpski)  Peruu lipp (Eesti)  Vlajka Peru (Slovenčina)  Peru zászlaja (Magyar)  Zastava Perua (Hrvatski)  ธงชาติเปรู (ไทย)  Σημαία του Περού (Ελληνικά)  Quốc kỳ Peru (Tiếng Việt) 
 mapnall@gmail.com