Tysklands flag

Tysklands flag
Tysklands flag er en vandret delt trikolore i farverne sort over rødt over gult. Den gule farve omtales på tysk som "guld" og skal være en mørk gul-gylden farvetone. Det er i størrelsesforholdet 3:5.

Den sort-rød-gule trikolore blev introduceret under Martsrevolutionen i midten af det 19. århundrede, hvor det kortlivede Frankfurtparlament (1848-50) foreslog dette flag til et forenet og demokratisk Tyskland. Med dannelsen af Weimarrepublikken efter 1. verdenskrig blev trikoloren indført som nationalflag i Tyskland. Efter 2. verdenskrig blev flaget både udpeget som Vest- og Østtysklands flag. De to flag var identiske indtil 1959, da der blev tilføjet socialistiske symboler til det østtyske flag. Siden genforeningen 3. oktober 1990 er den sort-rød-gule trikolore igen blevet Tysklands flag.

Det tyske flag har ikke altid benyttet sorte, røde og gyldne farver. Efter den preussisk-østrigske krig i 1866 indførte det preussisk-dominerede nordtyske forbund en sort-hvid-rød trikolore som sit flag. Dette flag blev senere det Tyske kejserriges flag og benyttet fra Tysklands samling i 1871 til 1918. Sort, hvid og rød blev genintroduceret som de tyske nationalfarver ved skabelsen af Nazi-Tyskland i 1933.

Farveordningen med sort-rød-guld og sort-hvid-rød har spillet en vigtig rolle i Tysklands historie og har haft forskellige betydninger. Det moderne flags farver er forbundet med det republikanske demokrati, der blev skabt efter 2. verdenskrig og har repræsenteret den tyske forening og frihed, men også det tyske folks personlige frihed.

Nationalflag
Tysklands flag
Land - Tyskland

Warning: getimagesize(/Image/Map/MP2921044.gif): failed to open stream: No such file or directory in /home/mapnlee7/public_html/MAPNALL/article.php on line 532
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa. Det har et samlet areal på 357.582 kvadratkilometer og landareal på 348.672 kvadratkilometer. Det meste af landet har et tempereret klima. Føderationen Tyskland er en parlamentarisk republik bestående af 16 delstater. Det er med omkr. 83,7 millioner indbyggere (31. marts 2022) EU’s folkerigeste land. Det gav en befolkningstæthed på 238 indbyggere per km2, 100 mere end i Danmark. Landets hovedstad samt største by er Berlin, mens dets største byområde er Ruhr-distriktet, der bl.a. består af Dortmund og Essen. Tysklands øvrige største byer er Hamborg, München, Köln, Frankfurt am Main, Stuttgart, Düsseldorf, Leipzig, Bremen, Dresden, Hannover og Nürnberg.

Siden antikken har det nordlige Tyskland været befolket af adskillige germanske folkeslag. Området blev kaldt Germanien allerede før år 100. Under folkevandringstiden spredte de germanske stammer sig også mod syd. Fra det 10. århundrede udgjorde de tyske områder en vigtig del af Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation. Nordtyskland blev i løbet af det 16. århundrede centrum for den protestantiske reformation. I 1815 blev Det Tyske Forbund dannet i kølvandet på det tysk-romerske riges kollaps. Martsrevolutionen (1848-49) førte til, at det såkaldte Frankfurterparlament indførte demokratiske rettigheder.
Kvarter (by) - Land
  •  Belgien 
  •  Danmark 
  •  Frankrig 
  •  Holland 
  •  Luxembourg 
  •  Polen 
  •  Schweiz 
  •  Tjekkiet 
  •  Østrig