Belgiens flag

Belgiens flag
Belgiens flag indeholder tre lige brede vertikale striber, sort (venstre), gult (midten) og rødt (højre). Det er inspireret af det franske flag. Farverne er hentet fra Hertugdømmet Brabants våbenfarver, som er en gul løve med rød tunge og røde klør på sort felt. Nationalflaget, som det bruges på land, har størrelsesforholdet 13:15. Ophavet til det ualmindelige størrelsesforhold, tilnærmet kvadratisk, er ukendt. Flag i størrelsesforholdet 2:3 er i udstrakt brug.

Flaget blev indført 23. januar 1831, ikke længe efter at belgierne fik sin uafhængighed fra Holland. Flaget havde spillet en stor rolle under uafhængighedskrigen, siden et ældre flag med horisontale striber blev brugt under tidligere oprør i 1789, da imod Østrig, som kontrollerede Belgien på den tid. Rækkefølgen på farverne var da rødt over sort over gult.

Belgiens koffardiflag har de samme farver som nationalflaget, men i et mere ordinært størrelsesforhold, 2:3. I praksis benyttes ofte flag i samme størrelsesforhold på land i stedet for flaget med de officielle, men ualmindelige mål.

Nationalflag
Belgiens flag
Land - Belgien

Warning: getimagesize(/Image/Map/MP2802361.gif): failed to open stream: No such file or directory in /home/mapnlee7/public_html/MAPNALL/article.php on line 532
Belgien (nederlandsk: België, fransk: Belgique, tysk: Belgien), officielt Kongeriget Belgien (nederlandsk: Koninkrijk België, fransk: Royaume de Belgique, tysk: Königreich Belgien), er en suveræn stat i Vesteuropa. Det grænser op til Frankrig, Nederlandene, Tyskland, Luxembourg og Nordsøen. Belgien er et tætbefolket land. Det har et samlet areal på 30.528 kvadratkilometer (landareal 30.230) og et indbyggertal på. Belgien ligger på grænsen mellem det germanske og romanske Europa og er således hjemsted for to lingvistiske hovedgrupper: De nederlandsktalende flamlændere, som udgør omkring 59 % af befolkningen, og de fransktalende vallonere, som udgør cirka 41 %. Der findes desuden en lille gruppe tysktalende i den østlige del af landet.

De moderne stater Belgien, Nederlandene (Holland) og Luxembourg er historisk set blevet kaldt for Nederlandene. Foruden de nuværende Benelux-lande, omfattede dette område oprindeligt også mindre dele af det nordlige Frankrig og vestlige Tyskland. Regionen blev på latin kaldt Belgica, som var afledt af navnet på den romerske provins Gallia Belgica. Fra slutningen af middelalderen og frem til begyndelsen af 1600-tallet var det nuværende Belgien et blomstrende kultur- og handelscentrum. Fra det 1500-tallet frem til Den Belgiske Revolution i 1830, da Belgien løsrev sig fra Nederlandene, tjente Belgien i flere tilfælde som krigsskueplads for Europas stormagter. Landet blev derfor kendt som ”Europas slagmark”, hvilket yderligere blev forstærket under begge verdenskrige.
Kvarter (by) - Land
  •  Frankrig 
  •  Holland 
  •  Luxembourg 
  •  Tyskland