Sveriges flag

Sveriges flag
Det svenske nationalflag har siden 1500-tallet været Sveriges flag, dog først officielt fra 1906. Det er blåt med et gult skandinavisk kors i midten og har dermed de samme karakteristika som de andre nordiske korsflag. De blå-gule farver kendes allerede fra 1200-tallet, mens selve flagets udformning kendes først fra omkring 1500-tallet. Det er sandsynligvis inspireret af det danske flag, Dannebrog.

Første gang, man hører om det svenske flag, er i begyndelsen af 1500-tallet under Gustav Vasa. I 1562 lød det efter kongelig forordning, at flaget skulle være "gult udi korssvijs fördeelt påå blott", hvilket betyder "gult kryds lagt på blåt".

Flagets oprindelse er uklar, men nogle påstår, at flaget skulle være blevet til i 1400-tallet som modsætning til det danske flag, Dannebrog. Danske konger var under Kalmarunionen også konger over Sverige.

Nationalflag
Sveriges flag
Land - Sverige

Warning: getimagesize(/Image/Map/MP2661886.gif): failed to open stream: No such file or directory in /home/mapnlee7/public_html/MAPNALL/article.php on line 532
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa. Det grænser op til Norge mod vest og Finland mod øst. Sverige er forbundet med Danmark via en bro- og tunnelforbindelse over Øresund i sydvest. Det er med sine 450.295 kvadratkilometer, heraf landareal 407.311 km², EU’s 3. største land. Med godt 10,5 millioner indbyggere har Sverige dog en forholdsvis lav befolkningstæthed med 25,5 indbyggere pr. kvadratkilometer landareal (september 2022). Størstedelen af landets befolkning lever i den sydlige del af landet. Omkring 87 % af svenskerne lever i byområder på over 200 indbyggere. Efter OECDs definition bor 41% af indbyggerne i byområder på over 50.000 indbyggere.

Siden forhistorisk tid har Sverige været befolket af de germanske folkeslag götere og sveere. Sydsverige er hovedsagelig landbrugsland, mens størstedelen af det nordlige Sverige er dækket af skov. Til trods for dets nordlige beliggenhed har Sverige et mildt klima. Det skyldes først og fremmest landets omfattende kystlinje. Sverige tilhører den geografiske region Skandinavien. Det konstitutionelle monarki Sverige er et parlamentarisk demokrati med en monark som statsoverhoved. Hovedstaden Stockholm er også landets største by. Den lovgivende magt udgøres af Riksdagen, der består af ét kammer med 349 medlemmer. Regeringen udgør med statsministeren i spidsen landets udøvende magt. Sverige er en enhedsstat bestående af 21 len og 290 kommuner.
Kvarter (by) - Land
  •  Finland 
  •  Norge