Bratislava
Bratislava er det politiske, kulturelle og økonomiske centrum i Slovakiet. Den er sæde for den slovakiske præsident, parlamentet og regeringen. Byen er ligeledes hjemsted for flere universiteter, museer, teatre, gallerier og andre vigtige økonomiske, kulturelle og uddannelsesmæssige institutioner. Hovedkvartererne for mange af Slovakiets store virksomheder og finansielle institutioner ligger ligeledes i Bratislava.
Byens historie, i lang tid kendt under det tyske navn Pressburg, er blevet kraftigt påvirket af forskellige folkeslag, inklusiv østrigere, tjekker, tyskere, ungarere, jøder og slovakker. Byen var hovedstad i Kongeriget Ungarn under det Habsburgske monarki fra 1536 til 1783. Bratislava var hjemsted for den slovakiske nationale bevægelse i det 19. århundrede og mange vigtige historiske personer af slovakisk, ungarsk og tysk afstamning.
De første skrevne referencer (som Brezalauspurc, en anden variant er Preslavaspurc) kommer fra Salzburg annalerne, i relation til kampe mellem bayere og ungarere, kæmpet foran Bratislava Slots mure i 907. Slottet blev sandsynligvis navngivet efter Predslav, den tredje søn af Kong Svatopluk I; Brezalauspurc betyder dog direkte oversat "Braslavs slot", og derfor er byen sandsynligvis opkaldt efter Braslav, den sidste militære leder af Pannonien, en provins i Østfranken. Dette gamle navn genoptræder under varianten Braslava eller Preslava på mønter slået af Kong Stefan 1. af Ungarn dateret omkring år 1000. Senere i middelalderen fandt navnet sin endelige form i det tyske navn Pressburg og det slovakiske navn Prešporok, som var udledt af det tyske. Pressburg blev brugt om byen af de fleste engelsktalende forfattere indtil 1919, og benyttes stadig af og til. Ungarerne brugte Pozsony (stavet Posony før det 19. århundrede), og dette navn bruges stadig blandt ungarere. Det latinske navn Posonium er udledt fra det ungarske. Det ungarske og latinske navn stammer måske fra det ungarske navn Poson, eller fra navnet Božaň, som regerede på Bratislava Slot i perioden 1053–99. Udover disse navne omtaltes den i renæssancedokumenter som Istropolis, der betyder "Donaubyen" på oldgræsk (se for eksempel Universitas Istropolitana).
Det nuværende navn, Bratislava, har sit udspring i 1837, da den slaviske lærde Pavel Jozef Šafárik rekonstruerede en variant af det (Břetislaw) fra gamle navne, han troede var udledt fra den Bøhmiske hersker Bretislav I. Navnet blev brugt for første gang af medlemmer af den slovakiske bevægelse i 1844 som Bratislav. Efter 1. verdenskrig forsøgte ikke-slovakiske repræsentanter at omdøbe byen til "Wilson City" efter den amerikanske præsident Woodrow Wilson i deres bestræbelser på, at byen skulle blive en fri by og afhængig af Tjekkoslovakiet. Forslaget blev afvist, og det officielle navn på byen blev ændret til Bratislava i marts 1919, da byen blev en del af Tjekkoslovakiet.
Kort (geografi) - Bratislava
Kort (geografi)
Land - Slovakiet
Slovakiets flag |
Den 6. oktober 1938 erklærede Slovakiet, der fra 1918 havde været en del af Tjekkoslovakiet, sit selvstyre inden for rammerne af Tjekkoslovakiet. Den 31. oktober 1938 udstak Hitler retningslinjer for Tjekkoslovakiets fremtid, der indebar at Slovakiet blev en "selvstændig" stat under stærk tysk indflydelse. Den slovakiske stat blev udråbt den 14. marts 1939 og eksisterede indtil afslutningen af 2. verdenskrig. Derefter var den igen en integreret del af Tjekkoslovakiet, der udviklede sig til en demokratisk stat efter vestligt mønster efter Østblokkens fald i 1989.
Valuta / Sprog
ISO | Valuta | Symbol | Betydende cifre |
---|---|---|---|
EUR | Euro (Euro) | € | 2 |