Kort (geografi) - Devon (county) (Devon)

Devon (Devon)
Devon er et grevskab (county) i South West England. Det grænser op til Cornwall, Dorset og Somerset. Tidligere hed det Devonshire. Det administrative center ligger i Exeter. Det ceremonielle grevskab Devon omfatter de selvstyrende områder Plymouth og Torbay og otte enheder i administrative grevskaber.

Navnet Devon kommer fra Dumnonii, som romerne gav det keltiske folk, som boede der omkring år 50 e.Kr. Det betyder "de som bor i en dyb dal". Romerne besatte området omkring år 25, og deres garnison Isca Dumnoniorium hedder nu Exeter. Romerne var der i mere end tre århundreder.

I det 9. århundrede blev Devon truet af vikinger, der plyndrede frem til den normanniske erobring af England. Nogle nordiske stednavne er bevaret og viser, at der har været nordiske bosættelser. Vikingerne var indirekte ansvarlige for flytningen af katedralen fra Crediton til Exeter, hvor den kunne beskyttes.

Devon har et flag som er viet til St. Petroc. Flaget blev indført i 2003 efter en konkurrence arrangeret af BBC Devon.

 
Kort (geografi) - Devon (Devon)
Land - Storbritannien
Storbritanniens flag
Storbritannien (United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa. Storbritannien udgøres af øen af samme navn, den nordøstlige del af øen Irland samt et stort antal mindre øer. Nordirland deler, som den eneste del af Storbritannien, landegrænse med et andet land, Republikken Irland. Storbritannien er på nær førnævnte landegrænse omgivet af Atlanterhavet med Nordsøen mod øst, Den Engelske Kanal mod syd, og Det Keltiske Hav mod syd og sydvest. Landet har dermed verdens 12. længste kystlinje. Mellem Storbritannien og Irland ligger Det Irske Hav. Storbritannien er med sine 242.000 kvadratkilometer samlede areal verdens 78. største og Europas 11. største land. Det er med sine over 67 millioner indbyggere (ultimo 2021) det 21. folkerigeste land i verden. Dermed har Storbritannien den 4. højeste befolkningstæthed i EU.

Storbritannien er et konstitutionelt monarki med et parlamentarisk demokrati. Monarken er kong Charles 3., som har regeret siden d. 8. september 2022. Storbritanniens hovedstad samt største by er London, der er en verdensby og et vigtigt finanscentrum. London er med sine 10,3 millioner indbyggere Europas 4. største og var EU’s 2. største by. Af andre vigtige storbyer bør Birmingham, Leeds, Glasgow, Liverpool og Manchester nævnes. Storbritannien består af fire forenede lande: England, Skotland, Wales og Nordirland. De tre sidstnævnte har omfattende selvstyre, dog af varierende grad, centreret omkring deres hovedstæder Edinburgh, Cardiff og Belfast. De nærliggende øer Isle of Man, Bailiwick of Guernsey og Bailiwick of Jersey er ikke officielt en del af Storbritannien, men såkaldte kronbesiddelser, hvor den britiske regering er ansvarlig for forsvar og international repræsentation.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
GBP Britiske pund (Pound sterling) £ 2
ISO Sprog
EN Engelsk (English language)
GD Gælisk (Gaelic language)
CY Walisisk (Welsh language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Irland 
Airport