Kort (geografi) - Linje-øerne (Line Islands)

Linje-øerne (Line Islands)
Linje-øerne er en kæde af 11 atoller og lave koraløer i det centrale Stillehav syd for Hawaii. De strækker sig 2.350 km i nordvestlig-sydøstlig retning, hvilket gør dem til en af verdens længste økæder. 8 af øerne tilhører til Kiribati, mens de resterende 3 er en del af USA's ydre småøer under USA.

De øer som hører under Kiribati er i verdens tidligste tidszone, UTC+14:00. Klokkeslættet er det samme på Hawaii, men datoen er en dag tidligere. Tiden er 26 timer foran nogle andre øer i Oceanien som Baker Island som bruger UTC−12:00.

USA har tidligere gjort krav på alle Linje-øerne, men kravet blev opgivet i 1979 da USA indgik en venskabsaftale (Treaty of Tarawa) med det nyligt uafhængige Kirabati som anerkendte Kiribatis suverænitet over de fleste af Linje-øerne.

Øgruppen er geografisk delt i tre undergrupper: De Nordlige, Centrale og Sydlige Linjeøer. De Centrale Linjeøer er nogle gange grupperet sammen med de sydlige Linjeøer. Tabeller herunder viser øerne fra nord til syd.

* Lagunearealerne mærket med en stjerne er indeholdt i ø-arealet i den foregående kolonne fordi de, i modsætning til typiske atoller, er indlandssøer afskåret fra havet.

Kiritimati er den største atol i verden med hensyn til landareal. Øerne blev annekteret af Storbritannien i 1888 med henblik på at lægge et telegrafkabel under Stillehavet med Tabuaeran (dengang Fanning Island) som relæstation. Kablet blev lagt og var i brug fra 1902 til 1963 på nær en kort periode i 1914.

Kopra, tang og akvariefisk udgør de vigtigste eksportvarer.

 
Kort (geografi) - Linje-øerne (Line Islands)
Land - Kiribati
Kiribatis flag
Republikken Kiribati er et ørige i Stillehavet. Landets 33 øer er spredt over 3.800 kilometer omkring ækvator. Dets navn udtales lokalt som /kiribas/, der er en lokal udtale af Gilberts, det tidligere engelske navn for den store øgruppe Gilbert-øerne. Kiribati består foruden af Gilbert-øerne af hovedparten af Linje-øerne, øen Banaba og den stort set ubeboede øgruppe Phoenix-øerne.

Kiribati ligger lige vest for datolinjen, og er derfor de første til at fejre nytår efter den almindelige, Gregorianske kalender. Størstedelen af øgruppens beboere er religiøse og årsskiftet fejres derfor med en gudstjeneste.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
AUD Australske dollar (Australian dollar) $ 2
ISO Sprog
EN Engelsk (English language)
Kvarter (by) - Land  
Subnational enhed
Land, State, Region,...