Kort (geografi) - Warwickshire

Warwickshire
Grevskabet Warwickshire (udtales worrickshur eller worricksheer) er omgivet af land i det centrale England. Administrationsbyen (county town) er Warwick. Det moderne Warwickshire er meget forskelligt fra det historiske. Warwickshire forkortes sædvanligvis Warks eller Warwicks.

Warwickshire er måske mest kendt som fødestedet for William Shakespeare (Stratford-upon-Avon). Grevskabet har også produceret andre litterære personligheder som George Eliot (nær Nuneaton), Rupert Brooke (Rugby) og Michael Drayton (Hartshill). Selv om J. R. R. Tolkien ikke er født i Warwickshire, boede han som barn i en landsby ved navn Sarehole, inden han flyttede til Birmingham.

Warwickshire grænser mod nordvest til West Midlands (dannet under den kommunale reform af 1974) og Staffordshire, mod nordøst til Leicestershire, mod øst til Northamptonshire, mod syd til Oxfordshire, mod sydvest til Gloucestershire og mod vest til Worcestershire.

De største byer i Warwickshire med indbyggertal i parentes for 2004: Nuneaton (77.500), Rugby (62.700), Leamington Spa (45.300) og Bedworth (32.500).

Størstedelen af befolkningen i Warwickshire bor i grevskabets nordlige og centrale del. Det nordlige Warwickshire i byer som Atherstone, Nuneaton, Bedworth og Rugby har traditionel industri, som inkluderer/inkluderede kulminedrift, tekstil, cementproduktion, og maskinfabrikker.

I det centrale og vestlige Warwickshire ligger de blomstrende byer Leamington Spa, Warwick, Kenilworth og Stratford-upon-Avon. Den sydlige del er landlig og tyndt befolket, den eneste større by i syd er Shipston-on-Stour.

Den sydlige udkant af Warwickshire inkluderer et lille område af Cotswolds, og det højeste punkt er Ebrington Hill 261 m.

Historisk var det meste af det vestlige Warwickshire, inklusiv området, som nu er en del af Birmingham og West Midlands, dækket af den forgangne Arden Skov (Det meste er fældet til brug som brændsel under industrialiseringen mellem det 17. og 19. århundrede). Af samme grund indgår "-in-Arden" i det nordvestlige af Warwickshire i flere stednavne.

 
Kort (geografi) - Warwickshire
Land - Storbritannien
Storbritanniens flag
Storbritannien (United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa. Storbritannien udgøres af øen af samme navn, den nordøstlige del af øen Irland samt et stort antal mindre øer. Nordirland deler, som den eneste del af Storbritannien, landegrænse med et andet land, Republikken Irland. Storbritannien er på nær førnævnte landegrænse omgivet af Atlanterhavet med Nordsøen mod øst, Den Engelske Kanal mod syd, og Det Keltiske Hav mod syd og sydvest. Landet har dermed verdens 12. længste kystlinje. Mellem Storbritannien og Irland ligger Det Irske Hav. Storbritannien er med sine 242.000 kvadratkilometer samlede areal verdens 78. største og Europas 11. største land. Det er med sine over 67 millioner indbyggere (ultimo 2021) det 21. folkerigeste land i verden. Dermed har Storbritannien den 4. højeste befolkningstæthed i EU.

Storbritannien er et konstitutionelt monarki med et parlamentarisk demokrati. Monarken er kong Charles 3., som har regeret siden d. 8. september 2022. Storbritanniens hovedstad samt største by er London, der er en verdensby og et vigtigt finanscentrum. London er med sine 10,3 millioner indbyggere Europas 4. største og var EU’s 2. største by. Af andre vigtige storbyer bør Birmingham, Leeds, Glasgow, Liverpool og Manchester nævnes. Storbritannien består af fire forenede lande: England, Skotland, Wales og Nordirland. De tre sidstnævnte har omfattende selvstyre, dog af varierende grad, centreret omkring deres hovedstæder Edinburgh, Cardiff og Belfast. De nærliggende øer Isle of Man, Bailiwick of Guernsey og Bailiwick of Jersey er ikke officielt en del af Storbritannien, men såkaldte kronbesiddelser, hvor den britiske regering er ansvarlig for forsvar og international repræsentation.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
GBP Britiske pund (Pound sterling) £ 2
ISO Sprog
EN Engelsk (English language)
GD Gælisk (Gaelic language)
CY Walisisk (Welsh language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Irland