Rumænske lei

Rumænske lei
lei
Leu, flertal Lei, er Rumæniens møntenhed. Den opdeles i 100 bani (ental: ban).

Navnet betyder "løve" på rumænsk. Begrebet "løve" stammer fra hollandske mønter (leeuweendaalder) der havde et billede af dyret på avers. De første mønter i det forenede Rumænien blev kaldt "român" eller "românat" men i 1867 blev navnet "leu" officiel.

Møntenheden har flere gange været tilintetgjort af inflation. I 2005 var der valutareform: 10.000 gamle lei skiftedes for 1 ny leu. Man venter at leu'en forsvinder ca. 2020 hvis Rumænien går over til euroen.

Moldova bruger den moldoviske leu. Den bulgarske lev har samme etymologi.

* Rumæniens nationalbank: nuværende mønter og sedler www.bnro.ro

Land
  • Rumænien
    Rumænien (România ) er en suveræn stat i det sydøstlige Europa. Landet grænser op til Sortehavet, Bulgarien, Ukraine, Ungarn, Serbien og Moldova. Landet har et areal på 238.391 km² (landareal 229.891 km²) og et tempereret-fastlandsklima. Arealmæssigt er Rumænien det niendestørste medlem af EU. Hovedstaden og den største by, Bukarest, er med sine 1.883.425 (20. oktober 2011) indbyggere den sjettestørste by i EU.

    Floden Donau, Europas næstlængste flod, strækker sig fra Tyskland i sydøstlig retning 2.857 km, hvor den løber gennem ti lande før den tømmes i Rumæniens Donaudelta. Karpaterbjergkæden, som krydser Rumænien fra nord til sydvest, markeres ved et af de højeste punkter, Moldoveanu, der er 2.544 meter.